VENSKAB KAN NOGET HELT SÆRLIGT

 

FOR FÅ TIMER I DØGNET

I dag skal jeg ses med min bedste veninde. Hende der kender alle mine dybeste hemmeligheder. Jeg har ikke set hende i næsten 2 måneder, hvilket er VIRKELIG lang tid for os – normalt går der maks 14 dage imellem.

Jeg har haft for få timer i døgnet de sidste par måneder til at nå alt det jeg skulle, samtidig med alt det jeg havde lyst til. Derfor var jeg nødt til at gøre alt det jeg skulle først. Hun har været forstående overfor det og det har hjulpet lidt på min dårlige samvittighed over at forsømme vores venskab.

 

I LY AF VORES BOBBEL

Men nu er den blevet tid! Tid til at vende verdenssituationen mens vi drikke vin og spiser take-away. Jeg glæder mig sindsygt meget til at træde ind i vores lille bobbel igen, hvor timer går dobbelt så stærkt som normalt og hvor intet er for mørkt eller for ligegyldigt til at tale om.

Hvis vores vægge kunne tale, så ville de kunne fortælle mange historier om, hvad der flyder af personlige, kreative og mærkværdige tanker og samtaler mellem os. Én af de ting jeg holder allermest af ved vores venskab er; at vi ofte ender samme sted i tankerne, men vi starter fra to vidt forskellige steder. Det giver et perspektiv på livet, som jeg ikke vil være foruden.

 

NÅR SJÆLE MØDES

Jeg tror fuldt ud på, at Stines og min sjæl ville finde hinanden i hvilket som helst univers. Vores venskab startede over twitter for ca. 7 år siden og selvom vi ikke kendte noget til hinanden ud over vores fælles kærlighed til musik, så fortalte vi hinanden ting man normalt ikke ville fortælle en fremmede. Jeg havde en klar fornemmelse af, at Stine kunne jeg stole på. Hun har 100% bevist at jeg havde ret i min antagelse.

Jeg tror på, at de mennesker vi møder i livet kommer ind i vores liv, fordi de har noget at tilbyde os og vi dem. Noget vi skal lære af hinanden. Nogen bliver for en stund, nogle i årevis og andre for livet.

Min Stinss håber jeg bliver for livet. <3

 

VENSKAB KAN NOGET SÆRLIGT

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

3 kommenterer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *