TING DER FULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

I forbindelse med mit indlæg ‘Er jeg voksen nu?’ har jeg gået og tænkt over, hvad jeg egentlig havde forventet ville forsvinde med barndommen og ungdommen. Det er der kommet en lille liste ud af, hvis punkter jeg tænker I måske kan relaterer til.

 

USIKKERHED

Jeg troede, at det hørte teenageårene til at være usikker på sig selv. I husker det sikkert godt ikke? Den der periode i ens liv, hvor man følte sig forrådt af sin hjerne og krop?

Jeg synes stadig, at jeg med jævne mellemrum befinder mig i situationer, hvor jeg føler mig kikset. Nogle dage sidder tøjet bare ikke rigtigt, mit hår forråder mig (læs: jeg ligner en der har stukket fingeren i en stikkontakt) og der kommer sprogspasme ud af min mund.

TING DER FULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

 

 

AKAVEDE SITUATIONER

Igen, så troede jeg at det var noget der hørte ungdommen til. Alligevel så synes jeg, at jeg oftere end ønsket befinder mig i akavet situationer. Nogen siger noget upassende (ja okay, jeg siger noget upassende) eller der er akavet stilhed.

Måske hænger det sammen med den før nævnte usikkerhed?

TING DER FORFULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

 

 

AT TISSE I BUKSERNE

Jeeep….

Jeg tænker helt ærligt, at det burde være efterladt i barndommen. Nærmere betegnet de første par måneder efter, at man smed bleen.

Åbenbart ikke. I hvert fald ikke for mig. Jeg skulle virkelig VIRKELIG tisse okay!

TING DER FULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

 

NEMMERE VED KÆRLIGHEDEN

Det er på ingen måde med længsel, at jeg tænker tilbage på ungdomsårene og dets romancer. Jeg tror der er mange kvinder derude der kan huske, hvordan man sad sammen med veninderne og forsøgte at afkode fyrenes sms’er?

Jeg troede fejlagtigt, at det ville blive lettere at forstå det modsatte køn når man blev voksen. Heldigvis er det da ikke blevet svære. 😉

TING DER FULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

 

 

BUMSER

Seriøst? Jeg var ikke den type teenager, som var særligt ramt af akne. Det har jeg en fornemmelse af, at min krop nu forsøger at udligne. But why?

TING DER FULGTE MIG IND I VOKSENLIVET

 

 

IKKE AT VIDE HVAD MAN VIL

Jeg troede, at jeg havde fundet min hylde da jeg uddannede mig til pædagog og forelskede mig i vuggestue arbejdet.

Nu står jeg så her; uden job og uden den store ide om, hvad jeg skal videre i livet. Jeg elsker at skrive, jeg vil gerne være med til at gøre en forskel og jeg ville ikke være ked af, at arbejde hjemmefra det meste af tiden. Men hvordan? Hvad er min niche?

Jeg føler mig ca. lige så fortabt, som dengang jeg sad på handelsskolens bibliotek og bladrede igennem ‘hvad kan jeg blive’-bogen.

 

Please follow and like me:
Posted in Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *