STOP OP, HVAD LØBER DU EFTER?

 

 

Forleden dag kom jeg ind i en forretning omkring kl. 14. Der var ikke voldsomt mange mennesker, men dem der stod i kø havde valgt at placerer sig lige rundt om standeren, hvor man trak nummer.

Det betød, at da jeg skulle trække et nummer, ja så spærrede jeg et meget kort øjeblik for den smule gennemgang der var til udgangen.

 

 

MØDET MED HR. SOLSKIN

Jeg er godt klar over, at jeg fylder i landskabet. Derfor kiggede jeg mig over skulderen for at se om, der var nogen der skulle passerer først.

Der stod en fyr ved kassen og var i gang med at betale, og det var det, så jeg trak et nummer og vendte mig for at flytte mig ud til siden.

 

Her trådte jeg så nærmest før omtalte fyr over tæerne. Han lignede en der lige havde tygget i den mest bitre citron og udbrød irriteret; ‘smart sted at stå ellers.’ Jeg valgte bare at smile overbærende til ham og flytte mig ud til siden.

 

Oplevelsen sidder dog stadig fast i mig – mest fordi den irriterer mig! Jeg mener, come on – hvor travlt kan manden lige have?

Vi taler om mindre end sekunder mellem han betaler og så ‘støder’ ind i mig. Bevares, han kan have en dårlig dag, fair nok, men træk lige vejret dybt ned i maven en gang mester.

 

 

STOP OP

Efter at jeg gik ned med stress blev jeg især opmærksom på tendensen til, at vi sjældent er i nuet. Vi har altid travlt med at nå den næste destination – bogstaveligt talt og billedligt.

Jeg ser ofte folk løbe, for at nå en bus der er lige ved at køre, selvom de ved at den næste kører inden for 10 min. – ofte 5 min. Hvorfor?

Selv har jeg haft en tendens til, at stresse helt vildt hvis bussen eller toget jeg sad i blev forsinket, men ærligt talt; det hjælper jo intet, det går ikke hurtigere af den grund.

 

Jeg har bestemt mig for, at aflære den form for ligegyldig stress. Jeg har siden efteråret, haft rigtig meget fokus på at være i nuet og det har givet et nyt perspektiv.

Forleden opdagede jeg, at der er motiver i alle de gamle vinduer på hovedbanen. Det har jeg ALDRIG lagt mærke til før, fordi mit fokus har været at nå videre til næste destination.

Jeg blev faktisk rigtig ked af det på mine egne vegne, da det gik op for mig. For hvor meget andet smukt og fint er jeg gået glip af’?

 

GENLÆR ADFÆRD

Faktisk, så kan vi lære utroligt meget af de børn vi har omkring os. De hjælper os med at huske, hvordan det er at glædes ved de simple ting. At være i nuet og nyde det umiddelbare.

Vi glemmer det når vi bliver voksne, fordi vi tillærer os nogen samfundsnormer der begrænser os.

 

Lad os for dælen gøre oprør mod det!

Vi skal ikke opfører os som børn, for vi har nogle ansvar og en anden virkelighedsforståelse, men i stedet for at løbe efter bussen, så vær positiv overfor det faktum, at du får 10 min. til at se på detaljerne i bygningen overfor eller se på skyerne på himlen. 🙂

Posted in Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *