STINSS TAGER OVER

Hej med jer!
Mit navn er Stine, og jeg har fået fornøjelsen af, at overtage bloggen for én dag, da Sissel og jeg fik den idé,
at skrive et indlæg om hinanden. Jeg skulle mene, at jeg kender Sissel ret godt efterhånden, så jeg håber inderligt at dem der kender hende privat, kan nikke genkendende til det jeg skriver. Og til jer andre, håber jeg, at dette kan give et andet indtryk af hvem hun er.

 

 

HVOR DET HELE BEGYNDTE

Jeg vil starte med, at tage jer 5 år tilbage.

Sissel og jeg mødte hinanden for første gang på internettet. Det der egentlig i første omgang bandt os sammen, var den kærlighed og beundring vi begge havde (og stadig har) for Adam Lambert. Vi havde begge brugt Adam og hans musik som medicin til, at komme igennem svære tider. Så det var i hvert fald en kæmpe fællesnævner allerede fra start. 

Inden vi overhoved havde mødt hinanden ansigt til ansigt, følte jeg et helt særligt bånd til hende. Jeg fortalte hende sågar ting, i fortrolighed, som kun de absolut tætteste vidste. Jeg følte bare, at der var noget over hendes person der gjorde, at det her kvindemenneske, var en man kunne stole på.

Både Sissel og jeg har stærke venskaber, der går flere år tilbage, fra før vi blev opmærksomme på hinandens eksistens. Men på trods af det, har vi virkelig været på en rutschebanetur sammen. Vi har stået sammen i vores største sorger, og har delt de største glæder med hinanden. Og nogle af de største øjeblikke, jeg personligt har haft i mit liv, har Sissel stået ved min side.

 

 

EN PIGE MED MEGET I BAGAGEN

Det er ikke min opgave, at give jer hele Sissels livshistorie. Men det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at Sissel har en del med i bagagen. Mange af de ting hun er gået igennem, ville jeg ikke ønske for min værste fjende. Det har resulteret i, at hun er en ekstrem sårbar pige. Når man altså først kommer ind på livet af hende, og når hun tør åbne sig op. Kender man hende ikke personligt, kan hun godt virke til at have et ret ‘hårdt’ ydre, der egentlig bare børster tingene af sig.

Men bag facaden tager hun alle ting og indtryk til sig. Hun er en pige der funderer over tingene, lidt for meget engang imellem.

Når man har været igennem meget, kan man godt blive en ekstrem lukket person, der kun ser det negative i alt. Dog er Sissel det stik modsatte. Hun er et af de stærkeste og modigste mennesker jeg kender, med det største og varmeste hjerte. Selvom hun står i lort til halsen, har hun altid overskud til at lytte, hvis man har brug for det.

 

 

NÅR DU FØRST ER KOMMET IND, SLIPPER DU IKKE UD IGEN

På baggrund af det Sissel er gået igennem, har hun udviklet lidt af et trust-issue, og lukker derfor ikke folk ind, sådan lige med det samme. Det tager rigtig lang tid, og man skal gøre sig fortjent til hendes venskab. Ikke ment på den måde, at hun føler sig bedre end alle andre, for det er det sidste hun gør. Men brændt barn skyr ilden, så Sissel passer virkelig på sig selv. Det er både en kæmpe styrke, men samtidig også en af hendes største svagheder. Hun kan hurtig sætte en facade op, der udtrykker, at hun ikke vil have noget med én at gøre. Men virkeligheden er bare en anden.

Er du så heldig, at du er kommet ind på livet af Sissel, skal du ikke regne med at du slipper ud lige med det samme. Ifølge Den Danske Ordbog betyder venskab et nært, fortroligt og tillidsfuldt forhold mellem to eller flere personer. Man skal lede længe, før at man finder en person, der lever mere op til denne beskrivelse, end Sissel gør.

Men sker det, at du træder forkert mere end én gang, ryger du også ud med 180 km/t, og hun kigger sig ikke tilbage. Hvis der er noget hun ikke kan tolerere og acceptere, er det løgne og når folk misbruger hendes tillid.
Det er klart at alle kan lave fejl. Men hvis man ikke får rettet op på det, og får en åben og ærlig dialog med hende, skal du nok ikke regne med, at hun står med åbne arme næste gang at I ses.

 

 

KAN MAN GIVE ROS KAN MAN OGSÅ GIVE RIS

Præcis som os andre, har Sissel naturligvis også nogle sider, der til tider ikke er lige så flatterende, som de gode.

Fx. kan hun være ekstrem stædig. Når hun først har besluttet sig for noget, så er det det hun skal, og der er ingen der kan flytte hendes fokus. Og det er også selvom hele ideen måske ikke er fuldt ud gennemtænkt.

Hun har en hukommelse som en guldfisk. Hvilket har båret med sig, at jeg engang i mellem kalder hende for ‘min lille guldfisk’. Jeg skal ikke pudse glorien for meget, for det kan jeg også have. Men nogle gange kan man godt sidde og småfnise lidt for sig selv, når hun stiller et spørgsmål man lige har besvaret.

Sissel er også i besiddelse af et temperament der siger spar 2. Jeg har heldigvis aldrig fået det at mærke på egen krop, når hun virkelig har været gal. Jeg har set hende sur, rigtig sur. Og tro mig. Den side vil man ikke have frem.

Derudover er hun i besiddelse af et enormt fixer-gen, hvilket engang imellem godt kan være irriterende, hvis man bare har brug for at blive hørt. Det er dog noget hun er opmærksom på. Hun er blevet ret god til at skelne mellem hvornår hun skal trække i arbejdshandskerne og hjælpe med at løse en problematik, kontra hvornår hun bare skal sidde og lytte.

 

 

VANVITTIG UDVIKLING

I alt hvad der er negativt, findes der en smule positivt. Og det positive her er klart, at hun virkelig har formået at arbejde med sig selv i det forgangende år. Det har været en lang og sej kamp for hende, og selvom hun har tagt nogle drastiske skridt, er hun ikke helt i mål endnu.

Dog er det virkelig beundringsværdigt, måden hun har udviklet sig på, og se hvor langt hun er kommet. Hun har været et menneske, der har haft virkelig vært ved at sætte ord på sine behov, og være i kontakt med sine indre følelser. Men jeg skal lige love for, at man kan se en markant forbedring på det punkt.
Jeg kan kun stå ved siden af og være ekstrem stolt af hende.

 

 

UHYGGELIG ENS

På trods af, at jeg har kendt Sissel i lidt over 5 år efterhånden, føler jeg alligevel at 2017 har været året, hvor der er blevet sat 2 fede streger under vores venskab. Vi har set ufattelig meget til hinanden i dette år, og har haft timevis af lange dybe samtaler om alt mellem himmel og jord. Hvilket virkelig har været med til at udvikle vores venskab.

Jeg er lidt i en overbevisning, at Sissel og jeg har været søstre, eller i hvert fald relaterede til hinanden i et tidligere liv. Det er gået op for mig, hvor uhyggelig ens vi er. Vi er overraskende enige, om (næsten) alt. Selvom vi har været igennem hver vores, har følelserne bag været ens. Vi deler rigtig mange fælles interesser. Her snakker jeg ikke kun i tv-serier, film og musik. Men vi er begge kreative sjæle, og hun er fantastisk at have som sparringspartner.

 

 

INSPIRERER OG UDFORDRER

En ting jeg er ret fascineret af ved vores venskab, er vores tankemønstre. Vi starter fra hvert vores hjørne, og alligevel mødes vi altid på midten. Det har også resulteret i, at hun har udvidet min horisont på flere områder end at jeg kan tælle. Hun inspirerer og udfordrer min tankegang, hvilket får mig til at gå et spadestik dybere. Jeg føler, at jeg har udviklet mig ekstrem meget, ved at have Sissel i mit liv.

Sissel er et levende bevis på, at man ikke behøver at gå årtier tilbage, før man kan få et stærkt og solidt venskab stablet på benene. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det til tider har krævet hårdt arbejde, og en ærlighed over for hinanden, der gjorde lidt ondt. Men hvorom alting er, kan ord ikke beskrive hvor glad jeg er for at hun er i mit liv i dag.

Jeg har brugt hende til de sværeste tider, og jeg har delt mine største glæder med hende. Og det forsætter. Jeg er overbevist om, at vi kun er i starten af vores venskab, og at det fortsætter mange år ud i fremtiden.

From here to Mars… <3

Posted in Udfordring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *