SKRU OP MED AVALON KHAAN
Livsstil

SKRU OP MED AVALON KHAAN

I lørdags, der tog jeg min veninde Stine under armen og drog til ‘skru op’ i Tivolis Glassal. Eventet var afholdt af Avalon Khaan, som havde inviteret til en kæmpe kærlighedsfest, hvor alle kvinder havde ret til at være, lige præcis som de er.

Jeg ville ønske, at jeg kunne få den energi der var i glassalen ud til jer gennem dette indlæg, men så dygtig er jeg langt langt fra med ord.

 

 

AVALON KHAAN

Avalon er den smukkeste love leader og havfrue. Hun har fulgt sit hjerte og skabt et rum, hvor kvinder er lige, fordi de netop er forskellige. Alle har lov at være hvem de er, fuldstændig som de er.

Avalon opfordrer til, at lytte til ens hjerte. Sådan rigtig lytte. En af de sætninger jeg hæftede mig ved i lørdags var da Avalon sagde; “Hjernen har rigtig meget taletid, men hjertet har ikke meget i denne verden. Der er intet galt med hjernen – når den og hjertet taler sammen.”

Sætningen rørte mig rigtig meget, fordi den rammer hovedet på sømmet når det kommer til stress og depression. Min personlige erfaring er i hvert fald, at man bliver syg af stress og med depression, fordi man har ladet hjernen tale og ignoreret det ens hjerte siger alt for længe.

Avalon har blæst mig totalt bagover. Jeg er dybt fascineret af, hvordan hun hviler i sig selv, sin krop og sin livs intention. Hun er mig en kæmpe inspiration.

 

 

SKRU OP

Eventet med Avalon hed som skrevet ‘skru op’ og budskabet var, at skrue op for det der er dig. Skru op for dit lys. For når du dæmper det, så snyder du ikke kun dig selv for at udleve din drøm, du snyder også andre for at opleve den og få gavn af den.

 

Jeg indrømmer blankt, at jeg var en smule skeptisk over, at skulle være samlet med 500+ kvinder i 4 timer. Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at vi kvinder kan være enormt hårde dommere over for hinanden og for én som jeg, der aldrig har følt hun passede ind, så tricker det min ængstelighed at tage derind.

Jeg er dog sindssygt glad for at jeg gjorde det, for hold nu op hvor fik jeg meget med derfra!

 

Det var den vildeste oplevelse, at opleve 500+ kvinder være samlet under ét tag uden nogen dømmende blikke, belærende kommentar eller lignende. Energien i glassalen var tyk af kærlighed og rummelighed, hvilket rørte mig til tåre op til flere gange.

 

 

DU ER ALDRIG ALENE

På et tidspunkt spurgte Avalon oppe fra scenen; “Hvilken sætning ville du ønske nogen havde sagt til dig da du var 18 år?”

Herefter blev der ‘råbt’ sætninger rundt om i salen. Ingen råbte i munden på hinanden, ingen grinede af andres og ingen dømte. Nogle af de sætninger jeg hæftede mig ved var;

 

SKRU OP MED AVALON KHAAN

 

Jeg blev enormt rørt over, at høre disse sårbare sætninger blive sagt højt – højt nok til, at alle i glassalen kunne høre det. Det kræver mod at sige højt hvad det er man mangler. Især når det handler om kærlighed.

Energien i salen ændrede sig også markant. Den blev meget intens og sårbar. Den føltes tung, men på en tryg og varm måde. Som når man kravler ned under sin dyne, der derefter slutter sig tungt sammen om én.

Tårerne kom frem hos mig under denne del. Jeg blev rørt af de andre kvinders sårbarhed og deres styrke til at være præcis det; sårbar. Jeg blev også rørt over, hvor kæmpe en reminder det var på, at man ALDRIG er alene med sine følelser. Vi føler os alle utilstrækkelige ind imellem og vi har alle brug for, at vores nærmeste bekræfter os i, at vi er okay.

 

 

INSPIRATION

Da jeg gik fra skru op, der var jeg mega inspireret. Jeg følte mig løftet til nye højder af den energi jeg havde været en del af i 4 timer.

Jeg har altid følt, at jeg var sat her på jorden med et formål. Jeg kan huske følelsen af, at vide hvad det var jeg skulle helt tilbage fra før min skoletid. Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Jeg skal hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv.

Det lys er aldrig blevet smidt væk, men det har været slukket. Mennesker i mit liv har dæmpet det og jeg har endda selv hjulpet dem ved at tro på deres spydigheder. I lørdags fik jeg fjernet spindelvævet og støvet fra mit lys og tændt det igen.

Vi er alle sammen på den her jord af en grund.

Siden i lørdags har jeg haft et ord på hjernen, som jeg bare ikke kan slippe. Det dumpede ned som et lyn fra en klar himmel og jeg ved, at der ligger noget vigtigt bag det ord. Jeg kan mærke, at jeg skal bruge det til noget, men jeg ved ikke hvad endnu og derfor er jeg ikke klar til at dele ordet.

Men jeg har heller ikke travlt. Som Avalon så klogt sagde i lørdags; “Det skal nok falde på plads. Måske ikke i dag, måske ikke i morgen, måske ikke om en måned. Måske falder det først på plads om 10 år, men det skal nok falde på plads.”

 

 


Vil du vide mere om hvem Avalon Khaan er, så finder du hende lige her:

Please follow and like me:

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk