SKAM DIG IKKE, VÆR DIG SELV NÅDIG

Forleden sad jeg og læste en artikel i Politikken.

Artiklen handlede om skam – om hvordan vi som moderne mennesker har en tendens til at skamme os alt for meget. Jeg synes det er en rigtig god artikel og vil anbefale jer at læse den, hvilket I kan gøre lige her.

 

 

SKAM

Skam er et voldsomt ord, men det er dælme også en voldsom følelse.

Følelsen af at du som menneske ikke slår til – det er skam. At du ikke lever op til dit eget ideal – det er skam.

Da jeg havde læst artiklen sad jeg med en knugende fornemmelse i maven, for gud hvor har jeg dog skammet mig. Skammet mig over ikke at være tynd nok, klog nok, dygtig nok, psykisk og fysisk stærk nok. Jeg kunne blive ved.

Det er et voldsomt pres at ligge på sig selv og der kommer aldrig noget godt ud af det.

Vi har skabt et samfund, hvor de rigtige værdier er noget vi som enkeltperson skaber.

Vi har selv ansvaret for, at skabe de rigtige værdier og det skaber et pres. Et pres om at være original – sin egen, men samtidig uden at skabe røre i andedammen.

Vi skal være gode mennesker, gode forældre, gode samfundsborgere, spise sundt, motioner meget.. Åh gud, jeg er allerede træt..

Det er måske ikke så mærkeligt, at vi er et samfund ramt af stress.

 

 

NÅDIG

Artiklen har en rigtig god pointe, som jeg synes er værd at kigge nærmere på; vi skal lære at være nådige mod os selv. Jeg elsker det ord; NÅDIG. Det er et dejligt varmt ord i mine øre.

Personligt, så har jeg arbejdet rigtig meget på at være nådig overfor min krop. Jeg er holdt op med at tænke negativt om den, fordi min krop hører alt det min hjerne tænker.

Min krop er sej, måske endda sejre end de flestes. Den bærer mig rundt hver dag, og den bærer altså på rigtig mange kg. Den lader mig gå, danse og hoppe. Den bringer mig derhen hvor jeg vil og den holder mig varm.

Jeg øver mig også i, at være nådig overfor mig selv som person. Hvad betyder det, om jeg er god til matematik, kemi og fysik, og logisk tænkning?

Jeg er god til mange andre ting, som fx at skabe noget med mine hænder, at drage omsorg om andre, til at fortælle historier og tænke ud af boksen.

 

 

Vi skal lære at være nådige mod os selv og hinanden! Vi skal lære at sige ‘pyt’.

Jeg tror vi ville blive meget gladere mennesker af det.. <3

Please follow and like me:
Udgivet i Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *