SELVVÆRD, SELVTILLID OG SAMFUND

Jeg har før skrevet om at have dårligt selvværd blandt andet her og her.

I forbindelse med min terapi er dette emne også blevet berørt.

 

 

MIT SELVVÆRD

Det står ret klart, at mit selvværd bærer præg af min tid som mobbeoffer. Det har skabt en grundlæggende følelse i mig af at være forkert. En overbevisning jeg selv har holdt liv i siden.

Jeg har derfor skabt et mønster, hvor jeg ikke åbner op om følelser, hvilket gør at jeg heller ikke sætter ret mange krav til andre mennesker. Andre mennesker skulle nødigt få indsigt i, at jeg er sårbar og forkert.

Det er dårligt selvværd så det batter.

 

Det dårlige selvværd gør det ekstremt svært for mig, at have god selvtillid. For inde i mig, der er der hele tiden en del af mig der tvivler på, om det jeg føler, tænker og siger egentligt er rigtigt. Selv i de situationer, hvor jeg ved at jeg ville kunne slå det op i den nærmeste bog og vise det frem sort på hvidt, hvis nogen skulle betvivle mig.

 

Hvad jeg har konkluderet i terapi er, at jeg nok aldrig slipper af med min indre kritiker. Jeg kan til gengæld ændre mønster nu hvor jeg er bevidst om det. Jeg kan begynde at sige højt hvordan jeg har det, jeg kan begynde at sætte grænser og jeg kan begynde at sige min indre kritiker imod.

 

 

DE GRIMME TING SOM MIN HJERNE SIGER

Jeg læste et citat for en rum tid tilbage, som virkelig ramte en nerve hos mig.

 

“Din krop hører alt det din hjerne siger”

 

Min hjerne har en grim tendens til at tale grimt om min krop og om mig som person. Det sår tvivl, det skaber ringe i vandet og på sigt er det blevet til sandheden, fordi det er blevet sagt tit nok.

Fx har jeg som yngre tænkt, at min krop er klam, at mine mave er grim og at min lår er flæsket. Samtidig har mine tanker om min egen person været meget negative, som fx du er dum, det du siger er kikset, folk gider ikke høre på dig osv.

 

Når man fortæller sig selv de her ting hver dag, flere gange om dagen så bliver det sandheden. Ens verdensbillede bliver forringet.

 

 

ET SAMFUND ELLER EN HJERNE DER SKAL ÆNDRES?

Jeg har arbejdet med mit selvværd i mange år og jeg har repareret nogle små huller undervejs. Men jeg tænker og taler stadig grimt om mig selv. Jeg ved derfor, at det bliver hårdt arbejde at ændre på mit mønster.

 

Jeg ved jeg ikke er den eneste med selvværdsproblemer. Desværre synes jeg ofte, at jeg hører kvinder tale grimt om deres krop og deres egne præstationer.

Jeg tror det skyldes flere ting. For det første ligger der et pres på kvinder i forhold til udseende. Vi bliver bombarderet med “få det helt rigtige look” – “spis dig til en flot krop” osv. Det hele er for at sælge produkter, men det er en grim signalværdi det samtidig sender. Nemlig, at det look du har eller den krop du har ikke er god nok.

Samtidig ligger der et pres i, at vi både skal have fuldtidsjob og være den perfekte mor, kæreste, veninde og søster, mens vi lige vedligeholder looket og kroppen fra ovenstående.

 

Man kan konkluderer, at vi ikke burde lytte til det propaganda pis, men det er lettere sagt end gjort. Det er jo netop skabt til at kravle ind i vores underbevidsthed. Ikke desto mindre er det den eneste vej at gå.

Det er hårdt arbejde, men jeg ser ikke en anden vej end, at fjerne sig fra det og begynde at definerer sine egne normer og værdier. Jeg tror stadig man bliver ramt af “ikke-god(t)-nok” bølgen fra tid til anden, men så er man i stand til at kunne træde et skridt tilbage og spørger sig selv “er det noget JEG stræber efter?”

 

Måske der sidder nogen derude der kan komme med et godt råd til, hvordan man lærer ikke at ligge under for mediernes propaganda?

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

2 kommenterer

  1. “Et samfund eller en hjerne der skal ændres?” – Det er uden tvivl samfundet der skal ændre sig. Det er samfundet der bestemmer hvordan vi skal tænke og føle. Så når man pludselig ikke kan spejle sig i det “rigtige”, så føler man sig forkert. Hvis nu samfundet rent faktisk gav udtryk for at det er okay at være anderledes, at det er okay at have lidt mere sul på kroppen, og det er okay at vi ikke tænker ens – så tror jeg at rigtig mange mennesker med lavt selvværd og dårlig selvtillid ville kunne leve et friere og lykkeligere liv.

    Der skal være plads til os alle.

    Hvis jeg kunne ville jeg trylle mediernes propaganda pis væk, havde jeg gjort det – men det kan jeg desværre ikke. Men hvis du så den person jeg ser, når jeg kigger på dig – vil det måske ikke tænke så grimme tanker om dig selv <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *