SÆRLIGT SENSITIV I ET SAMFUND PÅ SPEED

 

HVOR DET HELE BEGYNDTE

Som 28-årig sidder jeg for tredje gang i mit liv foran en ny psykolog. Jeg har været igennem nogle rigtig hårde år, hvor både stress, depression og angst har været en del af min hverdag. En tid hvor det at stå ud af sengen om morgenen var en kamp i sig selv.

Nu sidder jeg her så igen, ramt af stress. Jeg ved ikke hvad jeg rigtig skal forvente, da psykologen bedre mig om at fortælle om mig selv og min ‘historie’. Jeg forsøger dog på at sætte hende ind i min ‘rejse’ indtil videre.

Jeg beskriver min magtesløshed over ikke at vide, hvad der er årsag til at jeg ikke kan klare det, som alle mine veninder og venner tydeligvis kan.

Der er stilhed i et par sekunder hvorefter mine nye psykolog stiller mig spørgsmålet;

Sissel, er der nogensinde nogen der har fortalt dig at du er særligt sensitiv?

 

 

EN HELT NY VERDEN ÅBNEDE SIG

Lige der begynder min verden at forandre sig radikalt. På vej hjem søger jeg efter ‘særligt sensitiv’ på google. Jeg finder bl.a. følgende beskrivelse;

“Ca. 20 % af befolkningen er født særligt sensitiv (HSP). HSP er ikke en diagnose, men derimod et personlighedstræk i form af et særligt sensitiv nervesystem. 

Personer der er særligt senstive tager flere indtryk ind, hæfter sig ved mere, tænker dybere over tingene og med større nuance, hvilket også resulterer i et mere intenst følelsesliv.

Udfordringen for personer med HSP er, at deres nervesystem hurtigere kommer på overarbejde, og de har derfor brug for at passe særligt godt på dem selv. Under de rette vilkår vil en person med HSP til gengæld blomstre og bidrage med sine evner i særklasse, og dette er en stor styrke.”

 

Jeg fandt også en test, hvor man skal svare ja/nej til en masse spørgsmål. Resultate gav et praj om, hvorvidt man er særligt sensitiv eller ej.

Pludselig var der en masse brikker der faldt på plads. Jeg følte en lettelse indeni, over endelig at forstå hvad det er der røre sig inden i mig.

 

 

AFLÆRING AF GAMLE MØNSTRE

De sidste 3 år har jeg arbejdet virkelig meget med mig selv. Jeg har forsøgt at bryde med alle de gamle dårlige mønstre, hvor jeg forsøgte at rumme det andre mennesker også kan.

Jeg skulle lære at accepterer, at det aldrig ville blive mit liv og at det var helt okay. At det var okay for mig, at sige nej til arbejdsopgaver jeg ikke følte jeg kunne overskue. Eller sige nej til arrangementer, fordi jeg ikke havde overskuddet til dem.

Jeg har kæmpet for, at blive bedre til at sige til når jeg er fyldt op og ikke bare mure mig inde og skamme mig over at jeg igen ikke slår til. Jeg er blevet bedre, men jeg har stadig et stykke vej igen.

Jeg er nået et punkt, hvor jeg ikke længere føler det er skamfuldt ikke at kunne følge med i samme tempo som andre. I stedet har jeg lært at elske de fordele, som det giver at være særligt sensitiv.

Jeg føler mig heldig fordi jeg elsker helt ned i den dybeste del af min sjæl. Heldig fordi jeg føler andre menneskers sindstilstand på en måde andre ikke er i stand til. Det gør mig ekstra dygtig til at arbejde med mennesker.

 

 

SÆRLIGT SENSITIV I SAMFUNDET

Dog har jeg stadig svært ved at finde mit ståsted i samfundet. Et samfund der tonser af sted, i et tempo der nærmest er umuligt for alle mennesker at eksisterer i.

Jeg ved det ikke er acceptabelt når jeg siger; det kan jeg ikke overskue at tage ansvar for. Det betyder nemlig at der er en anden der må tage den opgave på sig. Jeg får dårlig samvittighed, men jeg fortæller mig selv, at ingen er tjent med at jeg knækker under presset.

Generelt føler jeg, at vi har skabt et samfund og en levestandard, der gør det uacceptabelt at sige ‘nej’ eller ‘jeg kan ikke overskue mere nu’.

Heldigvis har jeg lært at det er mit eget ansvar at passe på mig.

 

 

Hvis du ønsker at læse mere om det at være særligt sensitiv, så kan du gøre det lige her.

Posted in Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *