perfektion er en maske
Livsstil

PERFEKTION ER EN MASKE

Jeg har gået og tænkt over livet og os mennesker på det seneste. Tænkt over, hvor uforudsigelig begge dele egentlig er. I den forbindelse drejede mine tanker sig ind på perfektion.

 

PERFEKTION SOM SKJOLD

Som yngre havde jeg et enormt behov for at udvise perfektion. Jeg skulle ikke begå fejl, jeg tænkte meget over mine ord før jeg sagde dem højt og jeg deltog ikke i noget hvor jeg følte mig usikker, i frygt for at fejle eller fremstå fjollet.

Når jeg tænker tilbage på det idag, så bliver jeg faktisk en anelse trist, fordi jeg var ikke glad dengang – perfektionen var et skjold.

Sådan tror jeg i bund og grund det er for mange; perfektion er noget man stiler efter, fordi man ikke ønsker at folk skal se det der ligger under.

 

 

DET UPERFEKTE ER INTERESSANT

I virkeligheden hænger det bare sådan sammen, at det uperfekte er det der gør dig interessant som menneske.

Tænk over det; hvor spændende er det at sidde og snakke med en person, hvor alt bare lyder til at være lyserødt med et drys af pink krymmel? Man begynder altså at kede sig hurtigt, og bliver en smule irriteret. I hvert fald, hvis du er ligesom jeg.

De mennesker jeg har i mit liv er interessante mennesker, som jeg kan lære af, fordi de har ladet mig se alle sider af dem selv. Altså også der hvor de snubler, fejler og gør pinlige ting.

Selv, har jeg for længst glemt det der med at tænke efter før jeg taler. Jeg tænker højt, det er min proces, det er sådan jeg får tingene til at falde på plads i mit hoved. Det betyder også, at jeg nogen gange siger virkelig tosset ting, som giver andre og mig selv, et godt grin.

Jeg tiltrækkes af det uperfekte, det lidt skæve, det småtosset. Både i mennesker og projekter. Jeg kan godt lide at jeg skal lære at forstå.
Jeg tror de fleste mennesker ville blive meget gladere, hvis de slap ønsket om at fremstå perfekt og holdte op med, at have så meget fokus på hvad andre tænker om dem.

 

 

Vi har alle vores små særheder som laver sprækker i det perfekte. Fx så er jeg ordblind, jeg taler før jeg tænker, jeg vaske som reglen først tøj når jeg er løbet tør for rent (og jeg har virkelig meget tøj). Jeg gør rent når nullermændene er så store, at jeg får forfølgelsesvanvid af at gå gennem stuen og mine vinduer bliver pudset sådan ca. 1 gang hver 2. år.

Jeg er langt fra perfekt og det har jeg det virkelig godt med! 😁

Please follow and like me:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk