OVERRASKET AF EGEN NYSGERRIGHED

 

Jeg fortalte i et tidligere indlæg, at jeg skulle prøve noget jeg ikke troede nogensinde ville ske for mig. Nu er det som bekendt søndag, hvilket vil sige at jeg kan fortælle hvordan det gik. 😉

 

HVOR NYSGERRIGHEDEN KOM FRA

Min veninde Sara, som jeg har kendt i 5 år, har jeg også boet sammen med i næsten 3 år. I den tid lærte vi også hinandens familier at kende og jeg har de senere år mast mig ind i en del af Saras familie uden de opdagede det 😉 De er stort set alle sammen fodboldinteresseret og FCK fans.

 

Fodbold har aldrig rigtig fanget mig. Så længe jeg kan huske tilbage har min far også været fodboldinteresseret og især i min barndom gik han rigtig meget op i det.

Som sagt har det aldrig rigtig fanget min interesse. Håndbold det har han fået mig med på, og i sådan en grad at jeg faktisk efterhånden ser flere kampe i tv end han gør. Da fodbold aldrig har fanget mig, har jeg heller aldrig rigtig sat mig ind i spillets regler.

 

Efter jeg begyndte at komme i Saras familie, så har jeg lyttet med under fodboldsnakkene og som årene er gået er jeg blevet mere og mere nysgerrig på at opleve en kamp ‘live’. i går gjorde jeg så alvor af det og tog med i Parken for at se F.C. København vs. AC Horsens.

 

 

 

 

MIN OPLEVELSE

Jeg havde en rigtig hyggelig aften og for at være totalt ærlig, så overraskede det mig hvor meget jeg blev revet med af et spil jeg forstår så lidt af regelmæssigt. 😀

Jeg synes det var en mega fed oplevelse, også selvom det ikke var i en fyldt Parken eller specielt ønskværdigt vejr.

Jeg var vildt fascineret af at studerer spillernes teknik. Er du åndssvag nogen finter de kan!

Jeg har altid fundet fodbold ekstremt kedeligt at se på i tv og det er netop en af grundene til, at min far aldrig har kunnet vinde mig over. Håndbolden er noget andet. Der er fart på, der er teknik og finter, som er tydelige og som imponerer mig.

Lad mig understrege; det er der dælme også i fodbold når man pludselig kommer tæt nok på til rigtig at studerer spillet!

 

 

Så for at konkluderer på hele oplevelsen, så kom jeg frem til følgende; jeg er mega glad for at jeg fulgte min nysgerrighed selv om jeg ALDRIG har forestillet mig at jeg nogensinde skulle gide fodbold. Ydermere så skal jeg have et kursus i fodbold regler, så jeg næste gang (ja der bliver en næste gang) forstår hvad vi buer af. 😉

 

Så far; jeg tror sørme det endelig er trængt ind hos din datter, hvorfor fodbold kan være interessant. Jeg undskylder for at heppe på det ‘forkerte’ hold. 😉

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *