NULLERMÆND #7 | UNDRENDE TANKER

 

 

Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst indviede jer i mine støvede nullermænd.

Jeg har samlet nogle undrende tanker, som jeg har haft de seneste 2 måneder. Måske nogen af jer kan besvare dem for mig. 😉

 

 

 

HÅRLØSE KATTE

Jeg sad og så serien ‘Friends’ for noget tid siden – for gud ved hvilken gang. 😉

Der er et afsnit, hvor Rachel køber en hårløs kat. I den forbindelse, der slog der en tanke ned i mig.

At nusse en hårløs kat, må føles ca. som at nusse en plukket kylling – eller hvad?

Jeg mener, misforstå mig ikke; jeg elsker katte. Dog forstår jeg ikke fidusen i den hårløse.

  1. Den er virkelig grim.
  2. Det er jo ikke hyggeligt at nusse den.

Jeg elskede, at begrave mine hænder i min gamle kats lange pels. Han var halv norsk skovkat, så han havde den lækreste lange, bløde pels.

Hvem fanden gider at nusse med et nøgent stykke fjerkræ?

 

 

 

ELEKTRISKE BLOKLYS

Jeg er stor fan af elektriske lys. Jeg elsker, at jeg ikke skal være bange for at der går ild i alting, men samtidig kan have hyggebelysning her i de mørke måneder.

Jeg er ejer af en fin lanterne med et elektrisk bloklys, som står i min gang og spreder hygge. Der er timer på det her bloklys. 4 timer eller 8 timer.

Det er jo en fin lille detalje, for så skal jeg heller ikke bakse med at slukke det når jeg er træt. 😉 Dog er der noget mystisk ved det her lys.

Siden jeg tændte det første gang, så har det tændt sig selv automatisk når det blev mørkt. Hvordan fanden ved det hvornår det skal tænde?

Jeg kan forholde mig til, at det ved hvornår der er gået 4 eller 8 timer, men sgu ikke det andet.

 

 

KÆLEDYR

Forleden sad jeg og så ‘Alle for tre’ for første gang. En scene i filmen fik mig til at spekulerer over hele kæledyr princippet.

Hvem er det egentlig der holder hvem? Er det os der holder kæledyr eller kæledyrene der holder os?

De kæledyr jeg har haft i tidens løb, de har sgu mere holdt mig end jeg har holdt dem. De holder mig vågen når de vil være vågen. De brokker sig når madskålen er tom, og mine katte har brokket sig når de synes kattebakken skulle tømmes.

Mine hunde er kun kommet når de følte for det, trods opdragelse. De har skubbet for at få den største del af sengen eller sofaen og de har gloet ondt på en, hvis man tillader sig at spise uden at dele.

Så er vi egentlig ikke mere dyrenes ‘slaver’ end deres ejere?

 

Please follow and like me:
Udgivet i Nullermænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *