NULLERMÆND #4 | RUNDFORVIRRET HJERNE

 

 

 

Det er godt at få lukket nullermænd ud fra tid til anden. Her er et eksempel på, hvor rundforvirret min hjerne ellers er;

Forleden skulle jeg hjem og se en venindes lejlighed, jeg var bagefter tidsplanen så jeg fik rykket aftalen en halv time. Da jeg så står på stationen nær hendes nye lejlighed, er hun der ikke til at tage imod mig. Da jeg ringer hende op, er hun totalt forvirret og det viser sig at jeg er kommet en time for tidligt.

Så deeet… Jeg har luftet ud i hjertekammeret og ud væltede nullermændene.

 

PÅ DET SENESTE;

 

  • Har jeg undret mig over hvordan lyserød blev så dominerende en farve i mit hjem lige pludselig? Bevares, jeg malede en væg i spisestuen lyserød, men pludselig har det også spredt sig til billeder, lysestager og endda også karklude. Min yndlingsfarve er altså lilla.

 

  • Har jeg funderet over hvordan jeg til stadighed formår at finde hjem, når nu jeg ikke kan huske fra hoved til røv? Det er sgu da imponerende. Måske min hjerne bare gør det på automatik? Skræmmende tanke.

 

  • Har jeg spekuleret i om de 30 washi tape jeg lige har bestilt fra kina mon er et tegn på, at jeg har et problem? De er bare så fiiiine og man kan da aldrig få for meget washi. Kan man?

 

  • Har jeg undret mig over, hvornår det blev socialt acceptabelt at have ankelstrømper på i sandaler? Og ikke bare have dem på, men også trække skaftet så højt op som muligt? Måske er jeg et småligt menneske fordi jeg går op i folks strømpe brug?

 

  • Har jeg spekuleret over hvorfor jeg ikke har købt en PS3 før nu? Jeg mener, hvor genialt er det lige at jeg nu kan se netflix MENS jeg sidder og skriver dette indlæg? 😀
Please follow and like me:
Posted in Nullermænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *