NULLERMÆND #1 | MÆRKELIGE TANKER

 

 

 

Velkommen til bloggens nye kategori; nullermænd! Her vil jeg dele alle de mærkelige tanker der fiser rundt oppe i mit hoved, og som nogen gange bare har brug for at komme ud. 😉

De vil være støvet, de vil være grå. Nogen vil få jer til at grine, nogen vil få jer til at ryste på hovedet og andre vil måske skabe bekymring. Bare rolig jeg er okay. 😉

 

PÅ DET SIDSTE HAR JEG;
  • Tænkt over hvorfor det er, at elektronik altid går i stykker når man mest har brug for det. Min computer valgte at gå i døden uden advarsel.
  • Undret mig over, hvorfor folk bliver overrasket over at det regner i Danmark i juni måned. Det er jo sommer.
  • Undret mig over hvad det mon er, at jeg gør forkert siden alle mine grønne planter dør? Måske forstår jeg mig bare ikke på dem.
  • Spekuleret over, hvorvidt en læbestift fjerne fokus fra sorte render under øjnene. Hvis nu jeg vælger en meget kraftig farve?
  • Undret mig over, hvorfor man dog gør en trist situation endnu dårligere for sig selv ved, at være negativ omkring alt – selv den hjælp folk tilbyder? Hvad får man lige ud af det?
  • Spekuleret over, hvorfor vi danskere er så glade for sort, hvidt, gråt og sandfarvet (nude) når det kommer til vores tøj – mig selv inkluderet. Er det noget nogen I alt hemmelighed har besluttet?
  • Undret mig over, hvorfor det stadig er muligt for mig at grine af Simon Talbots one man shows, selv om jeg næsten kan dikterer dem. Har jeg virkelig så lidt hjernekapacitet at jeg ikke kan overskue nyt materiale eller er Talle bare så genial?
  • Undret mig over om Adam Lambert havde røget sig en lille ‘fed’ inden han skrev sin nye sang ‘Two Fux’. Hvorefter jeg hørte den et par gange og tænkte;  den er sgu da ret nice! Jeg burde snart have lært at det er det han gør mod mig, hver gang. 😉
Posted in Nullermænd.

2 Comments

    • Ja, okay du var da så også mere end uheldig.. Og jeg frygter desværre at det aldrig bliver bedre, synes jeg har haft problemet i maaange år nu.. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *