MIT LIV I FUGLEPERSPEKTIV

Jeg forsøger jævnligt at se på mit liv i fugleperspektiv. Sådan helt oppefra, hvor luften er mere ren og perspektivet er bredere.

Jeg tror det er sundt lige at minde sig selv om, at ens liv indeholder så meget mere end de problemer eller frustrationer der fylder lige nu.

Når jeg ser på mit liv i fugleperspektiv så bliver jeg glad. Sådan helt ned i maven og ind i knoglerne glad. For hold nu k… hvor er mit liv rigt!

 

 

FAMILIEN JEG FIK

Jeg kommer fra en familie der er tæt. Vi nyder tid sammen og vi støtter op om hinanden når lokummet brænder. Jeg er så taknemlig for den ubetinget kærlighed der er i min familie, for det sammenhold der er.

 

 

FAMILIEN JEG VALGTE

Ud over min familie, så har jeg også nogle fantastiske venskaber. Jeg har tøser i mit liv som jeg har kendt i både 20, 10 og 5 år.

Jeg har et netværk som stiller op, som elsker og holder af mig for den jeg er. Jeg elsker, at jeg kan sidde sammen med de her skønne kvinder og grine en helt almindelig hverdagsaften. Snakke om alt mellem himmel og jord, gå fra det ene emne til det andet i løbet af sekunder.

Jeg henter så meget inspiration og styrke fra dem og jeg er en bedre udgave af mig, fordi jeg har dem i mit liv.

 

 

IKKE MINDST DE SMÅ

Og hvis jeg skulle glemme hvor heldig jeg er i livet, så er der ikke nogen bedre reminder end når børnene i mit liv viser mig deres tillid og omsorg.

Når de gerne vil puttes af mig, når de giver en kæmpe krammer når vi ses eller når de kravler op på skødet af mig og putter. Jeg elsker at se deres smil, deres glæde ved livet og følge deres udvikling.

 

Jeg kan ikke være andet end taknemlig for de mennesker jeg har i mit liv og for den støtte og omsorg de har vist mig igen og igen. <3

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *