MEST PINLIGE OPLEVELSE

Måske husker I mit indlæg omkring mit pinlige møde med alarmer? Ellers kan I genlæse det lige her.

Det er desværre ikke den eneste gang, at jeg har fået mig selv i en pinlig situation. Faktisk så har jeg en historie, som ligger ret mange år tilbage i tiden.

 

FORTIDENS SISSEL

Jeg var 18 år og gik på handelsskole. Dengang var jeg virkelig selvbevidst – meget mere end jeg er i dag.

En af de ting jeg blandt andet gik rigtig meget op i, var mit udseende. På det her tidspunkt var det mode med de støvler der var så spidse i snuderne, at man ikke brugte de sidste par cm af støvlen. Denne dag var jeg iført lige præcis sådan støvler, samt jeans og så havde jeg en ny Björn Borg skuldertaske over skulderen, så den ‘helt afslappet’ daskede rundt nede midt på låret – for det var stilen.

I undre jer muligvis over, hvorfor jeg beskriver mit outfit for jer, men tro mig det er en vigtig del af den pinlige historie.

 

MIN PINLIGE OPLEVELSE

Jeg boede ret langt fra handelsskolen, så når dagen var omme havde jeg en time i bus foran mig. Bussen passede ikke super godt sammen med mit skema, så havde jeg fri kl. 14 var det bare om at få pakket sammen i en fart og sætte i løb for at nå bussen. Ellers skulle jeg vente en time på den næste og hvem gad det?

Denne dag havde vi fået lov at gå 10 min. tidligere, så jeg tog det stille og roligt. Da jeg kommer ud holder bussen ved stoppestedet, men jeg sætter ikke i løb, da der står en masse der skal med. Da jeg er 50 m. fra bussen er alle steget om bord og jeg bliver bange for at chaufføren ikke har set mig.

Jeg sætter derfor i løb samtidig med, at jeg vifter med armen for at fange hans opmærksomhed og så sker det.

Jeg har indtil da løbet på græs, men da græsset bliver til asfalt, der rammer mine uudnyttet støvlesnuder kanten, hvilket resulterer i, at jeg falder lige så lang jeg er uden overhovedet at nå at tage fra. Begge mine knæ bliver smadret direkte i den hårde jord, min skuldertaske kurre hen over asfalten og mine hænder kører ligeledes hen af asfalten.

 

SKAMMENS GANG

Her stopper min pinlige historie desværre ikke. Bussen bliver nemlig holdende.

Da jeg kigger op bliver jeg mødt af ansigter i vinduerne på en propfyldt bus. Chaufføren åbner døren og spørger mig om jeg er okay. Jeg har derfor intet andet valg end at rejse mig og gå ind i bussen.

Jeg fejer hurtigt chaufførens bekymrende ord af og begynder at gå ned gennem bussen.

Jeg har smadret snuderne på mine støvler, mine jeans er smurt ind i en blanding af mudder, græs og blod omkring knæene. Min tasker har fået huller på bagsiden og mine hænder er revet op i håndfladerne.

Til min store skræk må jeg hele vejen ned gennem bussen, da der kun er ledigt på det sidste sæde.

 

 

Selv om oplevelsen ligger mange år tilbage så har jeg stadig ikke glemt, hvor pinligt det var at gå ned igennem den bus. Midtergangen har aldrig føltes så lang, som den gjorde den dag. 😉

Posted in Udfordring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *