'magisk- min' dag | fødselssdag
Personligt

MAGISK ‘MIN-DAG’ | FØDSELSDAG

 

FØDSELSDAG OG DENS MAGI

Om to dage er det min fødselsdag – det var facebook i øvrigt sød at minde mig om, sådan i tilfælde af at jeg skulle have glemt det. 😉

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er det at have fødselsdag ikke helt lige så specielt som da man var lille. Det synes jeg faktisk er lidt trist.

 

Som barn var der noget helt vildt magisk ved at have fødselsdag.

Faldt min fødselsdag på en hverdag, startede min dag med at min mor vækkede mig og så hyggede vi ved morgenbordet. Det havde hun dækket fint op med morgenmad,  flag, tændte stearinlys og gaver.

I weekenderne var min far ikke kørt på arbejde, så der var han også med til at morgenhygge. Nogen gange kom min mormor og overnattede så hun også var der.

 

Faldt min fødselsdag på en hverdag. så fik jeg lov at vælge aftensmaden og så blev der igen hygget omkring bordet når far kom hjem. I weekenden tættest på min fødselsdag, var hele familien inviteret på boller og lagkage, hvilket altid var en fest.

Der var hygge og kærlighed hele vejen igennem og jeg elskede det!

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Min 24-års fødselsdag. Jeg havde inviteret mine pige til spisning (og druk som billedet viser 😉 ) og vi havde den skønneste aften! De lavede denne fine lagkage til mig, som vi endte med at spise direkte fra faddet med hver sin teske, fordi vi var løbet tør for rene tallerkener. 😉

 

 

DEN FORSVUNDNE MAGI VED FØDSELSDAGE

Magien forsvandt og jeg synes faktisk det er utrolig trist. Sidste år da jeg fyldte 30 år, inviterede jeg hele familien til fødselsdag weekenden efter og det var en fantastisk dag.

Der gik det lidt op for mig, hvorfor meget af magien var forsvundet.

 

For den barnlige glæde er en ting. Livet var bare mere magisk inden man opdagede, at der findes mennesker i verden der er mere grusomme end de værste skurke i eventyrene.

Jeg tror dog, at magien for mig ligger i samværet med de mennesker jeg elsker. Det at vide at min fødselsdag – det faktum at jeg er her – har betydning for andre mennesker er magisk.

Min fødselsdag ville da ikke være meget værd, hvis ikke andre huskede den og værdsatte den.

 

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg sjældent inviteret til fødselsdag. Jeg har været på SU, arbejdsløs og meget andet sjov, så der har bare ikke været penge til det store.

Samtidig har jeg heller ikke følt behovet for det. Jeg tror bare, at med det valg har jeg snydt mig selv for det magiske ved at have fødselsdag.

 

Sidste år på min fødselsdag var mine forældre, min mormor, min kæreste og min roomie samlet herhjemme og det betød virkelig meget for mig.

I år skal min veninde (tidligere roomie) og jeg ud og spise og i biografen i aften for at fejre mig og på søndag har jeg inviteret mine forældre og min mormor til boller og lagkage.

Det glæder jeg mig RIGTIG meget til – magien er på vej tilbage. <3

Please follow and like me:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk