JEG ELSKER EN MED DOWNS

 

Igår var det international downs syndrom dag og de sociale medier flød over med kærlighed og hashtagget #elskerenmeddowns

 

SET MED BARNEØJNE

Jeg elsker også en med downs – min kusines yngste datter. Hun blev født i 1995, 4 måneder efter min 9-års fødselsdag.

Ingen vidste på forhånd at hun har downs syndrom og jeg husker at der gik en form for chokbølge gennem familien. Ingen var forberedt, især ikke min kusine og hendes mand.

Jeg husker stadig min undren over de voksnes bekymringer, for når jeg så på hende, ja så så jeg jo bare en lille fin pige, som havde fået vores familie til at vokse.

 

 

VORES FAMILIE BLEV KLOGERE

Der er ingen tvivl om, at dagligdagen til tider har været mere end udfordrende. Hendes forældre har uden tvivl også haft bekymringer op igennem hendes opvækst.

Det tror jeg det er for alle forældre, der har børn der er anderledes end hvad samfundet har defineret som normalt. Som gode forældre ønsker man det bedste for ens barn, men det bliver mere usikkert hvad det er, når ens barn har andre behov end ‘normalen’.

 

I 90’erne var der stadig en proces i gang, i forhold til accepten af udviklingshæmmede børn og voksne.

Fra at have været et samfund, der havde gemt disse børn væk var vi i fuld gang med at blive et samfund der snakkede højt om dem. Fx kom dokumentarerne om Morten og Peter på dette tidspunkt.

I min familie, blev min kusines pige hende der åbnede vores øjne. Den ældste generation i min familie, er vokset op med nærmest ingen kendskab til børn der var anderledes, fordi man stadig i 50’erne gemte disse børn væk.

 

 

NORMALE OG UNORMALE MENNESKER

I dag er hun en skøn ung kvinde på snart 22 år. Hun har uddannelse, arbejde, kæreste, går til koncerter og elsker ridning. Alt sammen er på hendes præmisser ja, men helt ærligt så har hun sgu mere styr på livet end jeg har.

Hun har humor, hun glædes over god musik og de små ting i livet og hun er en ung kvinde med sin egen mening.

Hun har downs syndrom, men hvor anderledes end du og jeg er hun lige?
I min verden er der ikke et skel mellem normale og unormale mennesker. Vi er alle sammen normale.

 

Som Nick Horup så fint siger det i et af programmerne om Morten og Peter;

Hvad er forskellen? Du er et normalt menneske (sagt til Morten) og jeg er et normalt menneske. Bortset fra at vi er lidt småskøre begge to..

 

Vil du vide med om downs syndrom så besøg Landsforeningen Downs Syndrom‘s hjemmeside lige her.

Please follow and like me:
Posted in Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *