HVOR LÆNGE SKAL JEG VÆRE STÆRK?

Jeg har før skrevet indlæg om depression, stress og sorg.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke altid synes livet har været helt nemt. Jeg er ikke bange for at dele min historie, fordi den er en stor del af, hvem jeg er. Det er mit liv og det har været sådan siden jeg var 18 år.

 

 

HVOR LÆNGE SKAL JEG VÆRE STÆRK?

Jeg sidder igen et sted i mit liv, hvor gulvtæppet er blevet trukket væk under mig. Hvor min hverdag smuldrer om ørene på mig og livet mest af alt føles pænt op af bakke.

At miste min mor var et hårdt slag og selvfølgelig har det unægteligt været dråben, der fik bærget til at flyde over, men jeg havde det også skidt inden. Jeg har i lang tid ikke haft energi til meget andet end, at trække mig selv ud af sengen om morgen og tage på job. Nogle dage havde jeg endda ikke energi til det.

Jeg har gået i terapi hos den samme psykolog i 1 år nu og jeg har følt mig hørt og hjulpet. Forleden dag sad jeg hos hende igen, men jeg følte mig bestemt ikke hørt. Lige meget hvad jeg gjorde for at forklare, hvordan jeg har det, så begrundede hun det med sorg. Bevares som jeg skrev ovenfor, så har det sin indvirkning, men jeg ved det ikke er årsagen.

Jeg blev mødt af en sætning, som jeg er kommet til at hade igennem årene; “Du har så mange ressourcer, du skal bare være stærk og så kommer du igennem.”

Stærk.

Jeg hader det ord. Hvor længe skal jeg være stærk?

 

 

HVORNÅR HAR JEG VÆRET STÆRK NOK?

Som skrevet tidligere, så har hele mit voksenliv bestået af en rutchebanetur psykisk.

Jeg har været hos 5 psykologer, 3 psykiater og meldt mig selv på psykiatrisk skadestue 2 gange, men jeg står stadig tilbage med en psyke som langt fra er stabil og som spiller mig et puds gang på gang.

Jeg synes ikke jeg er typen der ynker mig selv, og jeg synes ikke jeg er slem til at klage over livet. Faktisk er jeg taknemlig for at være i live og for at jeg har tag over hovedet og kan få mad i maven.

Det eneste jeg bare ville ønske var, at jeg ikke skulle leve et liv i bølger. Det er hårdt og jeg ved ikke, hvor længe jeg har kræfter til at blive ved med, at samle mig selv op fra gulvet.

 

Så ja, jeg bliver vred når jeg får at vide, at jeg skal være stærk og se det positive i livet. For hvor længe skal jeg være stærk?

Hvornår har jeg været stærk længe nok til, at nogen rent faktisk vil høre på mig?

Hvornår vil nogen tage min bøn seriøst og hjælpe mig?

 

Har jeg snart været stærk længe nok?

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *