HVEM VAR JEG FØR ANDRES FORDOMME?

Jeg har efterhånden fået opbygget mig en ret fantastisk feed på instagram, bestående af powerfulde kvinde, som tør stå ved dem selv og som spreder kærlighed og styrke helt ud i deres følgeres stuer.

En af disse kvinder lagde et billede op forleden, som satte nogle tanker igang hos mig. Det var et billede af hende selv som lille og som voksen. På begge var hun iført tylskørt og skrev noget i stil med; ikke meget der har ændret sig og så tilføjede hun en sætning, som jeg har tilladt mig at oversætte frit til dansk;

 

Du havde en mening – et formål, før andre mennesker havde en mening om dig.

 
 
 

HVEM VAR JEG FØR ANDRE HAVDE EN MENING?

Personligt har jeg levet meget af mit liv baseret på andres mening om mig. I særdeleshed deres mening om min krop.

Ovenstående citat fik mig dog til, at sætte mig ned og tænker over, hvem jeg var som barn. Hvem var jeg før andre begyndte at have en mening om mig?

 

Allerede som lille havde jeg min egen mening. Min far driller mig nogle gange med, at jeg havde min egen mening fra den dag jeg kom til verden. Jeg var stædig, jeg krævede en begrundelse på hvorfor tingene var som de var og jeg holdt fast i mit standpunkt, hvis ikke jeg synes det jeg blev præsenteret for var bedre.

Jeg var også et glad barn. Bevares, jeg har altid haft temperament, men jeg var stadig et glad barn.

Jeg var nysgerrig. Nysgerrig på verden, på hvad der gemte sig rundt om det næste hjørne. Jeg udfordrede også verden en anelse nogle gange. Jeg var ikke hende der kravlede op i det højeste tre, eller tog den vilde rutsjebane, men jeg var den type barn der altid var beskidt efter leg.

Fx så havde jeg en hule, som jeg lavede sammen med familiens jævnaldrende børn i blomme‐hækken der stod i skellet mellem vores have og marken bagved. Vi var stort set altid møgbeskidte efter at have leget i hulen, men den var vores lille oase.

Jeg kan også huske engang, hvor jeg hoppede i kokasser sammen med min fætter. I må virkelig ikke spørge mig hvorfor vi gjorde det, men vi havde det virkelig sjovt. 🙂

Jeg var også meget kreativ. Ikke alene i min tankegang, som med at lave en leg der handlede om at hoppe fra kokasse til kokasse. 😉 Jeg elskede at tegne, klippe-klistre og male. Jeg elskede at skabe noget med mine hænder og samtidig lade tankerne flyde. Lade drømmene tage over og lade verden omkring mig forsvinde væk for en stund.

 

Så før nogen havde en mening om mig, så var jeg en drømmer, en der udforskede verden, troede på det bedste i andre mennesker, havde min egen mening og en kreativ tankegang.

 
 
 

HVAD SKETE DER DA JEG BLEV MØDT AF ANDRES FORDOMME?

Når man tager folks fordomme ind omkring éns person, så ændrer det unægtelig ved ens måde at se sig selv og verden på.

 

Jeg var ikke ret gammel før jeg mistede troen på det gode i andre mennesker. Faktisk var jeg kun lige startet i skole. Her tog mobningen til og de voksne som burde have grebet ind i situationen vendte ryggen til og lod som ingenting.

Pludselig oplevede jeg at blive skammet ud på grund af min krop. Frem for at have været uvidende om, hvor meget mit udseende betød for andre mennesker, så fik jeg pludselig en forståelse af, at det forventes at man så ud på en bestemt måde for at være god nok. Jeg var dermed helt forkert.

Jeg lærte, at jeg ikke kunne stole på alle mennesker – på alle voksne. Ikke alle mennesker ville andre noget godt. Jeg lærte mig selv at gemme mine følelser væk. Ikke at give disse mennesker ammunition til at få ram på mig. Jeg blev mester i ikke at tiltrække mig opmærksomhed.

I mit tilfælde har det betydet, at jeg har mistet forbindelsen til mit fulde følelsesliv. Jeg har gemt mine følelser væk i så mange år, at jeg til sidst ikke kunne mærke dem til bunds.

 

Det har jeg heldigvis fået ændret på, men det har unægteligt formet mange år af mit liv i en negativ retning. Jeg har også levet mange år i den tro, at de eneste mennesker jeg rigtig kunne stole på var mine forældre. Alle andre mennesker fik kun lov til at kende den overfladiske del af mig. De blev aldrig lukket ind der, hvor de så mine svagheder.

 

Så andres fordomme har været med til at kvæle min gnist.

 
 

HVEM VAR JEG FØR ANDRES FORDOMME?

 
 
 

ALDRIG MERE

En ting min terapi har fået mig til at indse er, at den person som jeg var inden jeg mødte andres fordomme, stadig er der. Jeg er stadig kreativ, omsorgsfuld, nysgerrig på verden og en drømmer.

Jeg drømmer om at gøre en forskel. At hjælpe mennesker som står i samme situation som jeg; mennesker der har mistet deres forbindelse til dem selv.

Jeg har gnist nok til at dele ud af den. Jeg har omsorg nok til dem og til mig selv. Jeg tror på, at jeg er sat på den her jord med det formål at drage omsorg om andre. Det har jeg ALDRIG været i tvivl om – heller ikke da jeg var helt lille.

 

Jeg vil ALDRIG mere undskylde for den jeg er. Jeg vil ALDRIG mere lægge bånd på mig selv, fordi andre mennesker ikke kan forholde sig til min person eller min måde at leve livet på.

 

Så verden; gør jer klar – nu skruer jeg helt op for mig! <3

Please follow and like me:
Posted in Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *