GLIMMERDÅSEN #3 | FEBRUARS GLIMMER GLÆDER

GLIMMERDÅSEN #3 | FEBRUARS GLIMMER GLÆDER

 

 

Kalenderen siger officielt forår i dag, men det vil dronning Elsa da ellers sk*** på. Åbenbart. Jeg ved ikke med jer, men jeg drømmer seriøst om sol og varme, en kølig pool og farverige drinks med paraplyer i.

Men for at tø vores frosne kroppe lidt op, har jeg samlet februars glimmer glæder til jer. Del gerne jeres i kommentarfeltet!

 

Glimmer på;

 

  • Jeg har fået job! Efter min virksomhedspraktik hos Nordisk Film Biografer tilbød de mig en fast stilling. Så jeg sidder nu og tager telefoner i deres servicecenter. Det skal der en ordentlig dosis glimmer på!

 

  • Jeg har spist ualmindeligt meget chokolade i den her måned! Det kan man kun blive glad af – det er videnskabeligt bevist. 😉

 

  • Himlen har været ualmindelig blå og næsten skyfri over København i flere dage nu! Ah men for søren, hvor bliver man i godt humør af det!

 

  • Solen begynder at have magt. Har I lagt mærker til det? Man kan faktisk mærke solens varme når den rammer én nu. Det er tegn på forår og snart sommer! 😀

 

  • Jeg har fået sat mine lamper op i spisestuen. Det betyder, at jeg snart er helt færdig med at indrette min spisestue. Jeg mangler kun at male nogle lappede huller over og så hænge billeder op på en væg. Glimmer over det hele!

 

  • At have et varmt hjem at komme hjem til. Prøv lige at overveje, at være hjemløs i denne kulde? Så næste gang du går forbi en hjemløs, så stik dem lige dine vanter eller dit tørklæde ikke? Gerne med glimmer på!

 

  • Kaffe! Kaffe har spredt så meget glimmer på min hverdag den sidste måned. Uden kaffe havde jeg siddet op og sovet. 😉
Posted in Glimmerdåsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *