GLIMMERDÅSEN #2 | JANUARS GLIMMER GLÆDER

GLIMMERDÅSEN #2

 

 

 

Januar har været en særdeles kold og grå måned i Danmark. De varme frakker, store halstørklæder og varme vanter er fundet frem hos de fleste.

Det er så nemt, at klage over det kolde vejr og man kan også godt blive en lille anelse træls i sindet af, at dagen aldrig rigtig bliver andet end grå og halvmørk.

Derfor er det ekstra vigtigt lige, at få smidt en masse glimmer på tilværelse.

 

GLIMMER PÅ

 

  • Jeg var på vej i Netto en søndag. Længere fremme gik der en mor med sin pige på ca. 3 år. Pigen stoppede foran et butiksvindue og pegede med glæde på noget i vinduet. Hun var så begejstret, at hun nærmest ikke kunne være i sin egen krop. Jeg kunne ikke høre, hvad hun sagde til sin mor, da jeg gik og hørte musik, men da jeg skulle passere dem, råbte pigen glad til mig; “julemanden står i vinduet!” mens hun hoppede hen af fortovet. Jeg er en anelse træt af stadig at spotte julepynt i vinduerne, men med sådan en begejstring så er det okay, at julemanden stadig står fremme i januar.

 

  • Jeg skubbede til en personlig grænse og åbnede op omkring mine følelser. Det blev taget godt imod og jeg følte mig hørt. Glimmer på det!

 

  • Jeg har på en uge, tre dage i træk, åbnet 3 avocadoer som var perfekt modnet. Hvis ikke det er glimmer i livet, så ved jeg ikke hvad er. 😉

 

  • Jeg hentede min bonuskusines to små unger i vuggestuen. Den store kom og gav mig den dejligste krammer og var glad for at se mig. Det går lige i hjertet, at opleve den umiddelbare kærlighed, så små børn udviser.

 

  • En pissekold mandag, hvor frosten aldrig forlod græsset, der gik jeg en spontan tur med en veninde, som endte med at blive 9 km lang. Så opdager man, hvor smuk naturen er i frostvejr, i stedet for at klage over kulden. Frosten var naturens egen glimmer.

 

  • Jeg tog chancen og kontaktede en arbejdsgiver omkring virksomhedspraktik. Jeg ramte ind på det helt rigtige tidspunkt, så siden d. 22. har jeg været i virksomhedspraktik i en helt ny branche. Det er spændende, udfordrende og udviklende.

 

 

GLIMMER PÅ!

Please follow and like me:
Udgivet i Glimmerdåsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *