GLIMMERDÅSEN #13 | FEBRUARS GLIMMER GLÆDER

GLIMMERDÅSEN #13 | FEBRUARS GLIMMER GLÆDER

 

Jeg skylder en omgang glimmer glæder fra februar, så dem får I lige her;

 

  • Jeg bestilte et stort antal kaffekapsler til Tassimo maskinen i starten af måneden. Shit, de har spredt glimmer på de mest triste dage i denne måned!

 

  • Jeg var sammen med en af mine veninder i starten af måned, samt hendes skønne lille datter. Det var år siden jeg havde set hende sidst, så det var skønt at blive opdateret lidt på hinandens liv og møde lillepigen.

 

  • Jeg fik i øvrigt mange dejlige smil af lillepigen og helt ærligt; den bedste glimmer i verden er da smil og latter fra børn!

 

  • Jeg har også hygget med en anden veninde og hendes datter på 8 år. Jeg besøgte dem i deres vinterferie til en dag i langsomt og kærligt tempo. Hold op, hvor var det bare en helt igennem skøn dag!

 

  • Noget der helt klart også har drysset glimmer på tilværelsen er, at det ikke længere bliver mørkt kl. 17! Foråret er på vej!

 

  • Apropos forår, så havde vi da en helt fantastisk uge i slutningen af februar med sol, 2-cifrede +grader og blå himmel. Det gør det lidt nemmere at komme igennem de regnfulde dage vi har nu, da vi ved hvad der venter liiiige rundt om hjørnet når foråret for alvor får fat.

 

  • En anden ting der minder os om, at foråret er på vej er, at fuglene fløjter om morgen igen. Den lyd bliver jeg bare aldrig træt af.

 

  • Min moster og onkel havde kobberbryllup midt februar, hvor hele familien var samlet for at fejre dem. Det var SÅ hyggelig en dag!

 

  • Jeg fik klemt et lille smil ud af familiens yngste mand. Han er nærig med dem, så det føles lidt som en sejr. 😀 Glimmer all the way!

 

  • Jordbær! Og ja, jeg ved godt det er import og dårligt for miljøet osv. men lad mig nu bare lige nyde lidt jordbær fra Spanien og drømme om dansk sommer og pluk-selv-jordbær for en stund.

 

 

GLIMMERDÅSEN #13 | FEBRUARS GLIMMER GLÆDER

Please follow and like me:
Tagget , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *