FRYGTEN FOR AT FEJLE

FRYGTEN FOR AT FEJLE

 

Jeg sad for noget tid siden og snakkede med en veninde om en frygt som vi deler; frygten for at fejle. Det er frygten for, at det man gør ikke er godt nok, især i arbejdsregi. Det er den her underliggende angst for, at ens arbejdsgiver skal tænke; “hvorfor fanden ansatte jeg hende?”.

Det fik mig til at overveje, hvor denne frygt kommer fra.

 
 
 

LIVETS RYGSÆK

En af de ting jeg tænker, der har stor betydning er, hvad man har med sig i sin rygsæk. Vi går alle sammen igennem ting i livet, som præger os. Vores tankegang, vores måde at agere på, og hvad vi tror andre forventer af os.

I min rygsæk ligger der tiden med mobning. Der ligger et behov for at være perfekt, så andre ikke har noget at dømme mig negativt på.

Så når jeg starter i noget nyt er jeg enormt opmærksom på alle signaler, som jeg modtager fra kollegaer og chefen. Jeg tolker på alt. Også på signaler, som i virkeligheden intet havde med mig at gøre.

Jeg tror folk tænker om mig, som jeg selv gør. Sandheden er dog, at jeg er min egen værste kritiker.

 
 
 

EN SAMFUNDS TILGANG

Noget andet jeg kom til at tænke over er, hvorvidt der også er en tendens i samfundet der præger os.

Min veninde og jeg hører til en af de generationer, som kunne vælge på alle hylder når det kom til uddannelse. Nogen vil påstå, at vi er heldige og blot skal være taknemmelige for vores muligheder.

Til det vil jeg sige, at jeg i den grad også føler mig heldig. Mine forældre havde ikke den slags muligheder, så jeg er taknemlig over, at vi har skabt et samfund, hvor uddannelse er tilgængelig for alle.

Dog vil jeg også gerne belyse en anden side af medaljen. Det er også et enormt pres, at ligge på en 15/16-årig.

Jeg husker hvordan jeg selv havde det, da jeg stod og skulle forlade 10. klasse. Skulle jeg vælge gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole? Eller skulle jeg starte på en erhvervsuddannelse? Allerede her skulle jeg tage stilling til, hvor jeg gerne ville hen i livet. I dag er presset endnu større, fordi de unge hurtigt skal specialisere sig.

Kunne det tænkes, at denne specialisering skaber et pres for at præstere? Når det unge menneske har taget deres valg, så tænker jeg, at det medfører et ønske om at præstere godt. Det er jo deres fremtid de lige har taget et valg om.

 
 
 

AFLIV FRYGTEN

Måske skulle vi kigge på, hvorvidt det skaber noget sundt, at de unge skal specialiserer sig så tidligt. Både på baggrund af personlige erfaringer og min teoretiske viden, så tror jeg det er de færreste der er i stand til, på en realistisk måde, at vide hvor de vil hen i livet når de er 15-16 år.

Hvor skulle de vide det fra?

De har ikke nok livserfaring til at bygge det op om. De ved dårligt hvem de selv er på det tidspunkt.

Jeg oplevede selv en sorg, da jeg måtte erkende at jeg ikke skulle være pædagog mere. Jeg har arbejdet frem mod det mål hele mit uddannelsesforløb. Jeg troede, at jeg skulle være inden for det fag til jeg blev gammel og grå. Virkeligheden blev bare en anden.

Det medførte også en enorm frygt for hvad fremtiden så bød på. Jeg kunne jo ikke andet. Jeg havde brugt 10 år af mit liv på at uddanne mig og arbejde inden for faget. Så hvad nu?

Jeg tror vi skal passe rigtig meget på med, at presse vores unge mennesker for hårdt når det kommer til uddannelse og valg af fremtid. Jeg tror det kan være rigtig sundt, at lade dem vælge et sabbatår eller to. Lad dem selv mærke efter. Lad dem opleve livet lidt.

En ting jeg har lært i mit voksenliv er, hvor vigtigt det er at mærke efter i kroppen. At lære at tro på sin mavefornemmelse. Der er ingen grund til at have så travlt i livet, at der opstår en frygt for ikke at kunne leve op til sine valg.

Træk vejret dybt ned i maven og fortæl dig selv, at du er god nok præcis som du er. <3

 

Please follow and like me:
Posted in Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *