FLAWSOME | ET BEGREB TIL SELVACCEPT

Begrebet flawsome, er et begreb som brød frem tilbage i 2012. De seneste 2 år, har jeg dog set det florerer mest. Det florerer ikke kun på sociale medier, men bl.a. også som tryk på plakater, puder og andre brugsgenstande.

Personligt er jeg virkelig vild med begrebet og har brugt det rigtig meget i forhold til min personlige udvikling.

 

 

BEGREBETS BETYDNING

Flawsome betyder kort fortalt, at man stadig er fantastisk, selv om man har fejl. Ordet i sig selv er en sammentrækning af det engelske ord flaw som betyder fejl og ordet awesome som betyder fantastisk.

Det der er begrebets budskab er netop, at det er menneskeligt at have fejl – vi har dem alle sammen. Det gør os ikke mindre værd som person. Vi er fantastiske, som det hele menneske vi hver især er – med fejl og alting.

 

FLAWSOME | BEGREB TIL SELVACCEPT

 

 

FLAWSOME SELVACCEPT

Jeg nævnte, at jeg har brugt begrebet rigtig meget i forhold til min personlige selvudvikling.

Som tidligere mobbeoffer, så har jeg været gjort meget opmærksom på, hvad andre mennesker mente var mine fejl. Fx min vægt og min intelligens. Det har gjort, at jeg selv til sidst troede på, at de havde ret og forsøgte at skjule mine fejl, så godt som muligt.

Jeg har derfor måtte igennem en lang proces, hvor jeg har taget op til overvejelse, hvorvidt de fejl jeg mente jeg havde, var min egen holdning til min person eller andres. Jeg har sorteret godt i dem og jeg ved nu hvad der er mine fejl. Fx har jeg et voldsomt temperament, som især eksploderer for fuld kraft, når jeg er træt og bliver presset.

Jeg har accepteret, at det er en del af mig, som jeg ikke kan ændre ved. Jeg kan arbejde med det, men jeg kan ikke fjerne det totalt. Jeg elsker ikke det personlighedstræk, da jeg ikke er stolt af, at jeg fx råber eller snerre af mennesker jeg holder af. Men jeg har accepteret, at det indimellem smutter for mig, fordi jeg ikke mærker efter i tide eller har mulighed for at trække mig.

Det at nærme dig en accept af, at du kun er menneske er befriende. Jeg er stadig ikke 100% i mål, men jeg har rykket mig utroligt langt. Jeg behøver ikke være fejlfri, for at være fantastisk. Jeg er fantastisk som jeg er!

 

 

FLAWSOME LADER DIG ELSKE DIG SELV

Jeg tror på, at hvis man får en accept af sine fejl, så vil det føre til, at man på sigt vil elske sig selv, som det hele menneske man er.

Du behøver ikke at elske dine fejl for, at elske dig selv. For mig er der kæmpe forskel.

Dine fejl er en del af dig, men de definerer dig ikke som menneske. Det dig definerer dig som menneske er hele din sjæl – hele din personlighed. Du laver jo heller ikke en filmanmeldelse på tilfældige 10 min. af filmen. Du ser den fra enden til anden og vurderer det samlede indtryk.

 

 

Mit råd til jer er, at omfavne jeres fejl. Lad mig starte;

Jeg har et temperament, som jeg nogle gange ikke kan styre. Jeg snakker lidt for meget og så er jeg slem til at overtage andres opgaver når de spørger om hjælp, i stedet for at guide dem.

 

HUSK! Du er nok, lige præcis som du er!

Lad os være flawsome sammen! <3

Posted in Livsstil.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *