FÆLD TRÆET, DET STÅR PÅ DIN SJÆL

Jeg følger skønne Emilie Knudsen på Instagram. Emilie er en kvinde, som spreder intet andet end love. Til stor inspiration for mange kvinder, mig selv inklusiv.

For nogle dage siden lavede Emilie et opslag omkring, at forsøge at forme sig selv i andres billede. At man forsøger at passe ind i den kasse andre mennesker mener man hører til i. Hun forklarede, hvad det havde gjort ved hendes krop og sjæl.

Jeg blev enormt rørt at Emilies opslag og det inspirerede mig til dette indlæg.

 

 

MIN PERSONLIGE HISTORIE

Som jeg har nævnt før, så har jeg været mobbeoffer som barn og teenager. Jeg har også nævnt, at jeg til stadighed oplever mobning for mit udseende i mit voksenliv.

Som barn blev der sat et frø i mig, som havde vokset sig til et stort træ i mine sene teenageår. Jeg var overbevist om, at så længe jeg var overvægtig, så var jeg ikke noget værd som menneske.

Jeg har været på adskillige slankekurerer, jeg har været 3 måneder på julemærkehjem og jeg har udviklet et had til badevægte. Først da jeg var i mine sene 20’ere forstod jeg, at jeg aldrig ville blive tynd, så længe det træ, der stod på min sjæl, fik lov at vokse og trives.

Siden da har jeg skåret grene af her og der. Nogle små, nogle store. Nogle er vokset ud igen og jeg måtte derfor på ny have fat i saven.

 

FÆLD TRÆET, DET STÅR PÅ DIN SJÆL
 

 

DYBT RODNET

Jo flere grene jeg har fået savet af træt, jo mindre vægt har træet lagt på min sjæl. Desværre, så har træet et dybt rodnet, så selv om jeg nu har fældet træet og er begyndt at skære det ud til brænde, er der stadig et kæmpe rodnet som skal graves op.

Rodnettet gør, at jeg dagligt skal minde mig selv om, at det er okay at jeg kan lide mig selv. At det er okay at jeg er mig selv.

Når man i mange år har forsøgt, at forme sig selv i andres billede, så er det ekstremt nervepirrende, at skulle vise hvem man i virkeligheden er. Hvad nu hvis man bliver afvist? Hvad nu hvis de personer man har tættest på sig, så ikke kan lide én?

Det var blandt andet nogle af de spørgsmål jeg stillede min terapeut tilbage i august. Klog som hun er, så kiggede hun mig direkte i øjnene og spurgte; “Er du okay nu? Har du det godt i dit liv som det er nu?” Svaret var selvfølgelig et rungende nej. Havde jeg haft det godt, så sad jeg ikke hos hende og prøvede at finde hoved og hale i mine tanker og følelser. Det fortalte jeg hende, og til det svarede hun; “ønsker du så at beholde de mennesker i dit liv, som ikke er i stand til at acceptere dig for den du er inderst inde?”

Den tyggede jeg på i noget tid. For som jeg har nævnt tidligere, så er min største frygt at blive ensom. Men er jeg ikke også ensom, hvis ikke jeg er mig selv? Så er der jo ingen der forstår mig og elsker mig alligevel?

Det var en øjenåbner for mig. Jeg er så småt begyndt at åbne op for min inderste følelser og tanker og jeg er begyndt at sige højt, hvad det er JEG har brug for. Indtil videre er der ingen i mit tætte netværk, som er løbet skrigende bort, så faren var ikke så stor alligevel.

 

 

NYE SIDER AF EN SELV

Noget der har overrasket mig er, hvor mange nye sider af mig selv der er dukket frem fra min sjæl gennem årene. For hver gang jeg har fældet noget af træet, så er der ting der er strømmet ud i mig.

Fx så fandt jeg ud af, at jeg faktisk er en person, som har nemt ved at skabe relationer. Jeg er en person de fleste kan lide at være i selskab med. Jeg har altid set mig selv, som en grå mus. Jeg fandt også ud af, at jeg faktisk elsker at være social og ikke er den enspænder jeg selv troede.

 

Min pointe er, at du bliver aldrig glad og tilfreds i livet, hvis du former dig selv ud fra andres billede. Du er unik! Du er skabt til at være lige præcis den du er. Du skal ikke lave om på dig selv. De mennesker som vælger at dømme dig, de mangler at få åbnet deres øjne for verdens mange nuancer. De er nødvendigvis ikke onde mennesker, de mangler bare viden.

Slip din sjæl fri! Fæld træet eller klip båndet der snerre. Du vil mærke at glæden stille og roligt siver ind i dit liv, jo mere du får frigjort dig af andres kasser.

Vi er her så kort tid at det er direkte spild af dig, at du er andet end unik. <3

 

For en seriøs omgang selvkærlighed, så følg Emilie på instagram og kom og vær med til at snakke om selvaccept, selvværd og at elske sig selv over på min instagram. 🙂

Please follow and like me:
Posted in Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *