DET PERFEKTE VS. DET NATURLIGE

 

Jeg har tidligere skrevet om sociale medier. Dette indlæg tager fat på en anden del af diskussion om de sociale mediers indflydelse; udstillingen af det perfekte.

 

LIVET PÅ DE SOCIALE MEDIER

Vi har en tendens til, at forfine vores tilværelse en smule inden vi deler den på sociale medier.

På Instagram, som er mit foretrukne sociale medie, er der mange smukke billeder at finde. Det er sjældent, at der findes et billede med dobbelthage, morgenhår, rod på køkkenbordet eller støv på hylden.

I perioder bliver det diskuteret, hvorvidt disse tendenser er med til at skabe en forkert opfattelse af livet og sø-sætter krav om at være perfekt og leve det perfekte liv.

 

 

MIT BEHOV FOR PERFEKTION

Jeg har personligt altid været lidt en ‘Rasmus-modsat’, især når det kommer til tendenser og perfektion. Jeg kan alligevel ikke leve op til dem, så hvorfor forsøge. Dermed er det ikke sagt, at jeg ikke falder i ‘perfektions-fælden’ indimellem, for gu’ gør jeg da det.

Man behøver bare give min Instagram profil et kort kig for at vide dette. Personligt har jeg det rigtig svært med ‘dobbelthage-selfies’ og billeder der ‘støjer’ på grund af rod i baggrunden.

 

Det betyder også at jeg ‘opstiller’ billedet når jeg tager billeder af mad, negle design og lignende. Ikke fordi jeg er pinlig over at vise mit rod frem, men fordi det forstyrer og stjæler fokus fra det jeg ønsker at vise med billedet. Og lad os så lige være 100% ærlige her; hvem gider glo på mit rodet sofabord?

 

Til gengæld, så findes der flere billeder af mig uden makeup, end med. Det skyldes ganske enkelt, at jeg aldrig har været forskrækket over at vise mig uden makeup, hverken på de sociale medier, på jobbet eller nede i fakta om søndagen. Bevares, de fleste af dem har fået et filter, men selv det bedste filter er ikke i stand til at skjule, mine kroniske sorte render under øjnene.

 

 

HVAD SIGNALERE VI?

Et punkt hvor jeg især falder i ‘perfektions-fælden’ er i forhold til hvad jeg lægger billeder op af. Man kan finde flere billeder af mad på min profil, men det er af de sunde måltider – fx lagde jeg ikke et billede op af pizzaen fra just-eat i går.

Det er der egentlig flere grunde til. Den mest afgørende er dog, at jeg som overvægtig ikke har lyst til at ‘opfordre’ til nedsættende og ondskabsfulde kommentarer, hvilket jeg ved, at sådan et billede kan medføre.

 

De sidste par år er jeg dog blevet meget bevidst om hvad det er jeg deler på fx Instagram. Jeg er blevet mere bevidst om at vise det naturlige frem også. Fx småkikset billeder af mig selv og billeder af kage og slik. Det er også en del af mit liv.

 

Jeg er langt fra perfekt og jeg har ingen intention om at fremstå sådan. Dog kommer I nok aldrig til at se et direkte grimt billede af mig på de sociale medier, men ærligt talt så er der da heller ikke nogen der sætter de grimme billeder af sig selv i familiealbummet vel?

 

 

HVAD GIVER VI VIDERE?

Vigtigst af alt for mig, er tanken om hvad det er jeg giver videre til de kommende generationer. Som voksen ved man godt, at den småbørns mor der lige har lagt et billede op af en ryddelig stue, sikkert har skubbet vasketøjet eller børnenes legetøj ud af fotoet, men ved man altid det som ungt menneske? Måske kan man i stedet komme til at tænke; ‘jeg vil også bo så pænt’. Senere i livet opdager man så, at det er uopnåeligt med et flot indrettet hjem der står helt rent og ryddelig hele tiden og hvad så? Kommer man så til at tænke at man ikke slår til?

 

Heldigvis synes jeg, at jeg ser en stigende tendens til at turde vise det normale frem og jeg tror på, at det er en langt sundere vej at gå.

 

Hvad tænker I om dette ‘perfektions-dilemma’?

 

 

Please follow and like me:
Udgivet i Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *