DET BEDSTE RÅD JEG NOGENSINDE HAR FÅET

 

Jeg har nok verdens dårligste hukommelse. Nogen gange så imponerer det mig, at jeg stadig er i stand til at huske hvem jeg er.

Jeg plejer at sige, at jeg har hukommelse som en guldfisk i bowle; “Eeej her har jeg aldrig været før.” *svømmer en omgang rundt i bowlen* “eeeeej, her har jeg da aldrig været før.”

 

 

DET HUSKER JEG

Der er dog en ting, som jeg husker rigtig godt og det er en samtale jeg havde med min far for mange år siden. Nok ca. 17 år siden.

Vi snakkede om, at finde ud af, hvad man vil i livet. Hvilken uddannelse skal man vælge, hvor vil man gerne bo og hvad vil man gerne opnå i livet. Alle de spørgsmål som begynder at melde sig når man bliver teenager.

I den samtale, der gav min far mig det bedste råd jeg nogensinde har fået. Et råd som jeg virkelig har forsøgt at efterleve siden.

Min far fortalte mig, at hans livsfilosofi altid havde været ikke at fortryde noget i livet.

“Jeg vil hellere sidde som gammel og grå og tænke tilbage på dumheder, end at fortryde at jeg aldrig fik gjort nogle ting.”

 

Siden da har jeg brugt det råd rigtig mange gange.

Fx da jeg pakkede en kuffert, købte en enkeltbillet til London og tog afsted for at se om jeg kunne skabe et liv der.

Jeg anede ikke om det ville lykkedes og jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Men jeg stillede mig selv spørgsmålet; vil du fortryde det, hvis ikke du gør det? Svaret var et rungende JA og det afgjorde det for mig.

Jeg tog afsted uden nogen forventning om, hvad der ventede mig på den anden side. Jeg vidste bare, at jeg var nødt til at tage rejsen.

 

 

KYS DET NU DET SATANS LIV

Når jeg tænker tilbage, så er der ikke ting jeg fortryder op til nu. Jeg har taget nogle valg, som måske ikke var de mest gennemtænkte, men sandheden er at jeg har lært meget om mig selv. Det lyder totalt kliche, men det er sandt.

 

Så tak til dig far. Du gav mig et råd da jeg var 15 år gammel, som har hjulpet mig til at turde tage ud på nogen eventyr, som var usikre. 😉

Jeg har lært hen af vejen, at man ikke behøver at tage livet så skide seriøst. Nyd det mens du har det. Nogen tror på et liv efter døden, men hvad nu hvis det ikke eksisterer? Så har du siddet og ventet på paradis hele livet, for derefter at opdage at paradis var det du havde?

 

Mit mål i livet er, at den dag hvor jeg er gammel og grå og ikke kan bevæge mig frit længere, der vil jeg sidde og grine af mine eventyr og mine dumheder. Jeg vil dælme ikke sidde tilbage og tænke; bare jo dog havde…

Tænker jeg det, så har jeg spildt mit liv.

 

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *