DANS TIL LIVETS MELODI

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at lytte til Rasmus Seebachs musik. Ikke mindst hans nyeste album ‘Før vi mødte dig’, som er et album fyldt med sange til hans søn.

En af de sange, som jeg elsker allermest er sangen ‘Livets Melodi’, især for dens omkvæd;

 

DANS TIL LIVETS MELODI

 

 

HUSK AT DU ER FRI

Kender I følelsen af, at man ikke føler man kan leve op til de forventninger der er til én?

Personligt føler jeg mig presset på de punkter der hedder karrierer og familie.

Jeg er stadig arbejdsløs og jeg ved stadig ikke helt nøjagtigt, hvor jeg gerne vil lande karrieremæssigt. Jeg er blevet 32 år, men jeg har stadig ikke fundet manden i mit liv og dermed er der ringe udsigter til at få børn.

Men hvem er det der sætter disse forventninger? Hvem er det der bestemmer, at vores liv skal være i en bestemt kasse?

Det gør vi selv!

 

Det er os selv der stiller disse forventninger op. Mange af mine jævnaldrende har valgt den mest trafikerede vej. De har taget en gymnasial uddannelse, videreuddannet sig, fået et fast job, fået en fast kæreste og har hen ad vejen stiftet familie. Faktisk har mange fra min folkeskoleklasse minimum to børn, er gift og bor i hus.

Jeg startede på den samme trafikerede vej.

 

Jeg gik videre på handelsskolen efter 10. klasse og søgte derefter ind på Ha(jur.) på Syddansk Universitet i Odense. Jeg var der i 14 dage og så tog jeg hjem igen, fuldt ud bevidst om, at det her det skulle jeg IKKE. Et år senere startede jeg på seminariet og 3,5 år senere var jeg uddannet pædagog.

Og så stod jeg af vognen. Eller faktisk blev jeg nok smidt af den.

 

Jeg kom ud til arbejdsløshed, en masse vikariater og et enkelt fast job. Jeg rejste til London for at søge lykken, jeg kom hjem og pakkede ud, og slå mig ned hos de gamle. Kort tid efter pakkede jeg alt mit lort sammen igen for at flytte til Nordsjælland, hvor jeg flyttede sammen med 3 mennesker jeg nærmest ikke kendte. Det førte mig senere hen til Amager, hvor jeg nu har boet i 4 år.

Så er det jeg må spørge mig selv; er der noget forkert i det? Ville jeg egentlig ønske, at jeg havde hus på Sydsjælland og havde mand og børn lige nu?

 

 

DANS TIL LIVETS MELODI

Svaret er nej. Jeg er lige præcis der, hvor jeg skal være. Jeg elsker Amager. Jeg har aldrig nogensinde følt mig SÅ hjemme et sted, som jeg gør her. Ærligt, en kæreste ville være rart. På sigt vil jeg gerne have to børn, men ikke lige nu og det med karrieren skal jeg nok få på plads. Jeg får lagt en brik ad gangen i det puslespil, der er min kommende karriere og ved I hvad? Det er sgu okay.

 

Jeg er fri til selv at bestemme hvad mit liv skal indeholde. Og det samme er I!

Det betyder ikke, at vi ikke kan blive misundelige over det vennerne har, som vi ikke har. Det betyder ikke, at vi ikke kan tvivle på os selv nu og da. Det betyder dog i stor grad, at det er os selv der bestemmer, hvilket motiv vores puslespil skal have.

 

Så jeg danser til livets melodi, ud af min hullede, støvede og tilgroet grusvej.

Det kan godt være, at jeg møder få mennesker på min vej, eller måske slet ingen, men jeg kan lide min vej. Jeg kan lide dens charme og at græsset ikke er trådt ned, der hvor jeg går. Nogle gange er jeg ved at snuble i et hul og jeg har været faldet i vejgrøften et par gange, men jeg synes stadig min grusvej er interessant.

På min grusvej er der tid til at hilse på mariehøns og dufte til blomsterne. Jeg er fri. Fri til at danse til livets melodi.

Please follow and like me:
Posted in Livsstil.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *