MIT FØRSTE VENSKAB

Mit første venskab er det jeg skal fortælle om i dag.

Jeg var ikke ret gammel da jeg mødte min soulmate. Faktisk lå vores mødre på fødegangen samtidig. Jeg er nemlig født d. 20 november 1985 og hun er født d. 23 november 1985.

Vores venskab startede dog først da vi kom i børnehave sammen. Her dannede vi et helt unikt bånd, som stadig forbinder os i dag, selv om vi ikke rigtig har været i hinandens liv i mange år.

 

 

DER HVOR VORES VENSKAB STARTEDE

Jeg kan ikke huske den første tid i børnehaven, hvor hun og jeg fandt sammen. Jeg husker det mere som at vi hørte sammen hele vejen igennem. Vi var altid sammen og af så små børn at være, der havde vi dannet en hel særlig samhørighed.

Da vi startede i skole kom vi i samme klasse. Hvilket vi begge elskede. Jeg fortsatte i 1. klasse hvor hun blev tilbage i børnehaveklassen et år mere, da hun havde brug for mere tid til at blive skoleparat. Det gjorde, at vi ikke længere var sammen hele tiden, som før. Alligevel bestod vores venskab.

 

 

MIT FØRSTE VENSKAB

Kira til højre og jeg til venstre. Billedet er fra vores stue i børnehaven. Jeg vil skyde på vi er 4 år på det her billede.

 

 

Desværre mente lærerne i indskolingen, at det var usundt at være så tætte i så tidlig en alder, så de begyndte at skille os ad, så meget som det kunne lade sig gøre.

De satte os bevidst ikke i samme gruppe, når der var projekter på tværs af klassetrin. Jeg ved ikke med hende, men jeg husker at jeg også blev opfordret til at lege med andre børn og ikke være sammen med hende hele tiden.

I SFO’en søgte vi dog hinanden med det samme og vi var sammen hele dagen.

 

 

DER HVOR VORES VENSKAB EBBEDE UD

Vores skole var bygget i tre afdelinger, så når man gik ud af 2. klasse blev man flyttet til en ny afdeling af skolen og det samme skete når man gik ud af 5. klasse.

I og med, at jeg nu var et klassetrin over hende, så blev vi fysisk adskilt da jeg startede i 3. klasse. Vi var ikke i samme afdeling længere, vi havde ikke frikvarter sammen og jeg gik ikke længere i SFO’en. Den adskillelse gjorde, at vi langsomt begyndte at glide fra hinanden.

 

Jeg savnede hende for sindssygt og var enormt ensom. Året efter kom hun i samme afdeling som jeg og jeg kan stadig i dag huske følelsen af, at indse at vi ikke længere var tætte som før.

Siden da gled vores venskab stille ud og i mange år så vi kun hinanden på gangene. Efter folkeskolen anede jeg ikke hvordan det gik hende og hvor i livet og verden hun var. Det var først i 2007/2008 at vi fik kontakt igen via facebook.

 

 

MIT FØRSTE VENSKAB

På lejrtur med børnehaven. Jeg tror det må have været vores første år i børnehave.

 

 

Vi er stadig ikke en del af hinandens hverdag og ses aldrig. Til gengæld har vi mulighed for at holde kontakten og vi har skrevet sammen om den tid og det bånd som vi stadig føler.

Det bånd vi bandt som små har overlevet voksne som så vores venskab som usundt, mange års adskillelse og voksenlivet. Hun er min soulmate. Hun er en del af mig, en del af min historie, en del af det menneske jeg er i dag.

En ting er helt sikkert, lige meget hvor livet bærer os hen, så vil vi altid dele dette helt specielle bånd, det kan ingen tage fra os. Hun vil altid være min Kikz.

Please follow and like me:
Udgivet i Udfordring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *