MINE KÆLENAVNE

Jeg deler mine kælenavne med jer i dag. Der er nogen stykker af dem. Jeg har også valgt at tage nogen af dem med,  som er gået lidt i glemmebogen – heldigvis. 😉

 

DEM FRA FORTIDEN

Min mor har en kreativ tankegang og mange af de kælenavne jeg havde som barn kom fra hende.

Jeg var et barn med min egen mening, for sådan at sige det pænt. Mine forældre opdragede mig til at være min egen person – det bed dem lidt i måsen. 😉

Ud af det opstod kælenavnet varanen. Det kaldte min mor mig da jeg var lille, indtil jeg så en varan i tv’et og synes den var ret så grim. Der meddelte jeg min mor at jeg ikke var nogen varan – punktum.

Ja, man var vel sin egen person. 😉

 

Min mor kaldte mig også en periode for Sissmofyten. I må ikke spørger mig hvad der lå bag det kælenavn, men kan forestille mig det var en kærlig påmindelse om mit temperament.

 

 

DEM DER HÆNGER VED

Så er der de kælenavne der hænger ved. Det meste af mit liv har min familie kaldt mig for Sisser. Faktisk så blev jeg ikke rigtig kaldt andet da jeg var barn.

Min kusine har en datter der er knapt 6 år yngre end mig og jeg kan huske hun blev skide sur da hun var lille, fordi min fætter kaldte mig for Sissel.

Hun rettede ham og fortalte ham at jeg altså hed Sisser. Da vi forsøgte at forklare hende, at det ikke heeelt hang sådan sammen troede hun vi løj og blev virkelig gal på os.

 

Kælenavnet Sisser hænger ved endnu, men Siss har også sneget sig ind.

Siss kommer fra mine forældre, men det ‘florerer’ mest i min vennekreds. Min barndomsveninde startede med at bruge det for mange år siden og siden da har det bare spredt sig til de fleste af mine venskaber.

 

Ud over Siss og Sisser så bliver jeg også kaldt Putte. Det er primært min mormor der bruger det. Hun har kaldt mig det altid og hun kalder mig ikke ved navn. Mine forældre bruger det også, men jeg forbinder det meget stærkt med min mormor. Nok fordi hun som sagt aldrig har kaldt mig andet, så i mine øjne så er jeg bare mormors Putte. 🙂

 

 

Jeg elsker alle mine kælenavne, fordi de for mig er et symbol på at jeg er elsket og holdt af.

Jeg bruger også rigtig meget kælenavne selv. For mig falder det helt naturligt at der opstår kælenavne til de mennesker, som jeg elsker og holder af.

Jeg har mødt flere der ikke forstår hvorfor man kalder sine børn noget de ikke hedder. Jeg hører fx tit argumentet; “så kunne de jo lige så godt have døbt barnet det.” Personligt synes jeg det er et tamt argument.

Heldigvis er vi jo forskellige på det punkt. Jeg ville i hvert fald synes det var rigtig mærkeligt, hvis mine kælenavne forsvandt.

Posted in Udfordring.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *