MIN RELIGIØSE OVERBEVISNING

I får et af de mere seriøse indlæg i dag – jeg deler min religiøse overbevisning. 

Jeg vil gerne slå helt fast, at jeg mener religion bør være den enkeltes personlige valg. Jeg mener helt oprigtigt, at det enkelte menneske skal have lov at tro på det de vil eller ikke tro overhovedet, hvis det er der man er.

Det eneste jeg nægter at tolerere er, at man forsøger at trække sin egen overbevisning ned over hovedet på andre mennesker, som klart siger fra eller hvis man bruger sin overbevisning til at dømme eller retfærdiggøre ondskab mod andre levende væsner.

 

 

MIN OPVÆKST

Jeg tænker det giver god mening, at give jer et indblik i, hvordan eller hvor meget jeg er blevet præget hjemmefra i forhold til religion.

Jeg husker ikke, at religion har fyldt særligt meget i mit barndomshjem. Begge mine forældre er døbt i den kristne tro så vidt jeg ved. Min mor er i hvert fald, og hun er også konfirmeret.

Min farmor var Jehovas vidne og især min far er kommet en del i rigssalen før mine forældre fik mig.

Tro har derfor ikke rigtig bestået af én retning i min opvækst. Mine forældre valgte fx ikke at få mig døbt, men gav mig muligheden for selv at vælge min retning når jeg var klar til det.

 

Vi har debatteret religion i mit barndomshjem. Især har min far og jeg haft mange lange og spændende samtaler omkring religion. Jeg snakkede en del med min far om det, da jeg nærmede mig konfirmations alderen, hvor jeg havde brug for at finde mit standpunkt.

 

 

MIT VALG

Jeg har sat enorm stor pris på, at mine forældre har ladet mig tage stillingen til min religiøse overbevisning. Jeg har kendt jævnaldrende, hvor deres forældres tro er blevet trukket ned over hovedet på dem fra den dag de nærmeste trak vejret for første gang.

Der føler jeg mig enormt privilegeret. Jeg har haft mulighed for at forholde mig skeptisk til religion. Fået lov at danne mit eget forhold til det.

 

Jeg valgte at lade mig døbe og konfirmere i den kristine folkekirke da jeg var 13 år. Det var udelukkende MIT valg og ikke et valg jeg tog let på.

Jeg havde en tro på Gud, troen på noget større mellem himmel og jord.

 

 

MIT FORHOLD TIL RELIGION I DAG

Jeg er stadig medlem af den danske folkekirke, men for at være ærlig så går jeg kun i kirke når jeg er tvunget.

Jeg mistede troen på en Gud for mange år siden og i dag betragter jeg ikke mig selv som religiøs.

Jeg kan simpelthen ikke tro på, at en Gud kan se på alle de rædsler der sker i verden og så ikke gøre noget ved det. Jeg nægter simpelthen at tro på, at nogen altseende, altvidende eksistens kan være SÅ hjerteløs.

 

Samtidig, så er det en meget hård tanke, at der ikke findes noget efter døden.

Ikke fordi jeg ønsker mig noget bedre efter dette liv. Jeg kan dog overmandes af en tung følelse ved tanken om aldrig igen, at skulle møde dem jeg har mistet. Aldrig se dem smile igen, høre deres latter eller få et kram.

 

 

HVAD TROR JEG SÅ PÅ?

Havde I spurgt mig i mine tidlige 20’ere så havde jeg sagt, at der intet fandtes efter døden. At der sluttede legen for altid. I dag tror jeg nok mest af alt på den spirituelle verden.

Jeg har oplevet ting, som jeg ikke kan forklare på anden måde end, at der må være mere mellem himmel og jord end det vi kan se.

Jeg tror stadig ikke på en Gud og jeg kommer heller aldrig til det. Det ændrer sig kun, hvis jeg en dag møder Ham eller Hende.

 

 

Please follow and like me:
Posted in Udfordring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *