BLOGGEN OG VISIONER FOR 2018

 

Velkommen 2018!

Det gode ved et nyt år er, at det betyder 365 nye chancer for at gøre livet sjovere og mere rigt.

Jeg ligger ikke året der er gået væk, uden først at gøre status over, hvad der er værd at tage med ind i det nye år.

Hvad har jeg lært på godt og ondt? Hvad kan jeg lære af? Og hvordan kan jeg udvikle mig i det kommende år?

 

 

 

ÆNDRINGER PÅ BLOGGEN

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er der sket store ændringer her på domænet.

For det første, så har jeg valgt, at bloggen skal være det bærende element her på sisselkristine.com. Jeg elsker at blogge og den bliver derfor min platform fremover.

Det betyder ikke, at mine andre projekter ikke stadig er i støbeskeen. De vil se dagens lys hen af vejen. Formentlig også her på bloggen.

 

I forbindelse med, at bloggen skal være det bærende element fremover, så har jeg også valgt at lave nyt design. Jeg er stadig ikke helt færdig, så I vil opleve nogle små ændringer hen af vejen.

 

NY KATEGORI

Forud for alle disse ændringer, har jeg gjort mig en del tanker om, hvad bloggen skal indeholde nu, hvor den bliver det bærende element.

 

Jeg har i den forbindelse belsuttet, at der ikke længere skal være hverken top 5 eller anmeldelser som faste kategorier på bloggen. Jeg føler ikke, at de passer ind i den vision jeg har.

Men som tidligere vuggestuepædagog, så har jeg lært, at når man tager noget må man også give noget i erstatning. Derfor får I en ny kategori; Glimmerdåsen.

Glimmerdåsen er stærkt inspireret af Hella Joofs glimmer-regel fra hendes bog ‘Papmache-reglen‘. I denne kategori smider jeg ganske enkelt glimmer på tilværelse. Fokuserer på de gode ting i livet. Husker mig selv og jer på, at det ikke altid er de store forandringer eller tiltag der gør hverdagen god.

 

BLOGGEN I 2018

I årets første indlæg synes jeg, at det er passende, at sætte ord på, hvad mine mål for bloggen er i 2018.

  • At øge bloggens læsertal.
  • At skrive minimum 190 indlæg.
  • At gøre bloggen til en indtægtskilde.

 

Som sagt mange gange tidligere; så elsker jeg at blogge og jeg bruger rigtig meget tid på at udtænke indlæg og sætte dem sammen. Derfor kunne det være virkelig fedt, hvis jeg kunne få bloggen ud over stepperne og nå mange flere mennesker.

Jeg har lovet mig selv, at 2018 skal være året hvor jeg blogger, som om ingen læser med. Det lyder måske modsatrettet af, hvad jeg lige har skrevet, men rent faktisk tror jeg, at det er måden at få flere læsere på.

Jeg har hele tiden bestræbt mig på, at være ærlig og tro mod den person jeg er. Det føler jeg også, at jeg har været. Alligevel så sniger der sig noget ind i indlæggene, som jeg ikke holder af, så snart jeg tænker, at jeg skal ramme en læserskare.

Jeg kan også se det i tallene. De indlæg, som I elsker allermest er dem, hvor jeg har skrevet uden at tænke på hvem der kommer til at læse dem. Det er de indlæg der kommer fra hjertet.

Derfor er top 5 og anmeldelser fjernet.

Hvad angår det at tjene penge på bloggen, så handler det ganske enkelt om, at en indtægt fra bloggen vil give mig mere tid til at lave gode indlæg fremadrettet. Indtægt fra bloggen betyder nemlig mindre tid på andet arbejde. Så det er ganske enkelt logistik.

 

 

Så kære læsere, del gerne ordet derude, hvis I kender nogen der kunne have lyst til at læse med 😉 Og endnu engang tak fordi I læser med! Jeg håber vi får et fantastisk 2018 sammen her på domænet!

 

 

Bloggen i 2018

Please follow and like me:
Udgivet i Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *