BARE KALD MIG LORELAI #6

BRE KALD MIG LORELAI #6

 

Hermed ugens Lorelai;

 

  • Forleden skulle jeg lige tømme saftevandskanden, så jeg kunne tage den tomme kande med i køkkenet. Min hjerne var åbenbart lidt for fokuseret på, at tømme kanden for jeg fortsatte med at hælde selvom glasset var fuld.

 

  • I fredags skulle jeg til koncert i København. Da jeg stod af regionaltoget i Køge, gik jeg langs toget på den anden side af perronen, for at komme op på gangbroen der fører til s-tog sporet. Jeg havde næsen i telefonen, fordi min musik app drillede. Da jeg når op på gangbroen opdager jeg, at jeg rent faktisk var kommet ind ved s-tog sporet, så toget jeg var gået langs med var det s-tog som jeg skulle med. Neeeed igen..

 

  • Efter ovennævnte koncert, som i øvrigt var med Halestorm, der fik jeg ros af trommeslageren for at være god til at tage selfies af ham og jeg. Se det var så en ting jeg ikke vidste jeg var god til. 😉

 

  • Lørdag morgen vågnede jeg med afsindigt ømme lægge. Jeg fik dermed bekræftet, at det ikke er trapper jeg bruger mest tid på til dagligt. Min veninde som jeg fulgtes med bor på 4. sal og Vega har altså også en god portion trapper. Måske jeg skulle gøre alvor af at danse zumba igen.

 

  • Når jeg nu er ved det emne, så sad jeg faktisk i ugens løb og kiggede på lokale træningscentre. Jeg har fundet et, hvor jeg overvejer at melde mig ind. Derfor gik jeg straks over og kiggede på leggings til træning. Dem jeg vil have er udsolgt, så nu har jeg heller ikke meldt mig ind i træningscenteret. #tøsefornærmet

 

  • Da jeg stod ud af sengen i morges faldt der noget på gulvet med en metallisk lyd. Det viste sig at være en 1-krone. Det store spørgsmål jeg står tilbage med er; hvor fanden kom den mønt fra? Jeg mener, hvor fanden har den gemt sig siden den først falder ud når jeg står ud af sengen? Og så snakker vi ikke om det absurde i at have mønter i sengen.
Please follow and like me:
Udgivet i Lorelai.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *