BARE KALD MIG LORELAI #4

 

BARE KALD MIG LORELAI #4

 

  • Jeg har en kæmpe trang til at udvide min samling af washi tape. Jeg har på nuværende tidspunkt 149 stk. og det går jo ikke. 150 er et meget pænere tal.

 

  • Jeg har efterfølgende kigget på washi og har samlet sammen for ca. 300 kr. Vel at mærke fra kina, så en ruller koster et sted mellem 5 kr. og 15 kr. alt efter hvor mange meter der er på. Jeg tror det ender med mere end 150 ruller washi.

 

  • Jeg var tæt på at bestille hele herligheden hjem på en gang, men så gik app’en ned. Det er måske i virkeligheden meget heldigt. Det kunne have endt i et rent Harry Potter moment. Jeg forestiller mig washi tape der kommer ind gennem alle åbninger i lejligheden, ligesom brevene gør i den første Harry Potter. 😉

 

  • Jeg er stor fan af streamingtjenester og har abonnement hos 5 stk i alt. Forleden skulle jeg finde en film, som jeg havde kigget på et par gange i en af mine rundrejser. Tror I jeg kunne huske, hvilke streamingtjeneste jeg havde set den på? Det tog mig 15 min. at finde filmen.

 

  • Apropos serier, så er jeg begyndt at se ‘Teen Wolf’. Det vil sige, jeg ser den sådan set igen – sidst nåede jeg dog kun igennem 3. sæson. Eneste grund til, at jeg er startet er fordi jeg elsker Dylan O’Briens rolle som Stiles. Man ved man er serie narkoman når man ser en serie bare for bi-rollens karakter.

 

  • Jeg var hjemme hos min kusine i går og jeg kunne konstaterer at så snart min gamle kat traskede ind i stuen, så fandt min stemme straks en oktav højere og en ordlyd ala; “åh lille Bulde. Kom og nuuuuus.” Jeg kan tilføje, at reaktionen fra Maximus var temmelig kølig og bestod mest af alt, af et overlegent blik og udsigten til hans røv, da han vendte om og gik i modsatte retning.

 

 

Please follow and like me:
Udgivet i Lorelai.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *