BARE KALD MIG LORELAI #14

BARE KALD MIG LORELAI #14

 

 

 

  • Felix gjorde tegn til at skulle kaste op, så jeg lukkede ham ud. Da han kom ind igen hoppede han op i min seng og kastede op. Jamen tak så. Efterfølgende kastede han så op to gange på gulvtæppet.

 

  • På det seneste har jeg følt mig meget træt. I torsdags toppede jeg dog med en lur to gange i løbet af dagen. Sidste gang få timer inden jeg skulle i biffen, fordi jeg var bange for at falde i søvn under filmen. Jeg indrømmer blankt at jeg kæmpede med trætheden de sidste 20 min. af filmen.

 

  • Jeg så i øvrigt ‘Captain Marvel’, hvilket er ren girlpower. Jeg grinede i øvrigt, mere end jeg måske burde, af katten i filmen. Den har nærmest den fedeste rolle!

 

  • Er jeg i øvrigt den eneste, som synes det er ret smart tænkt at Marvel, at udgive ‘Captain Marvel’ lige op til kvindernes kampdag? Det er sgu da gennemført marketing.

 

  • Jeg kørte ud for at handle i går. Jeg skrev en indkøbsseddel. Jeg kom hjem uden halvdelen af det jeg skulle have haft. Min hukommelse er håbløs.

 

  • Jeg samler mod til at prøve igen i dag og rent faktisk få de sidste ting med hjem.

 

  • Jeg har savlet helt vildt over nogle sneakers og en nederdel fra New Look, men fortalte mig selv, at jeg ikke behøvede at bruge 500 kr. på det.

 

  • Min sunde tilgang til mine penge varede så lige præcis til Danielle Vaniers kollektion kom på gaden i torsdags. Nu har jeg brugt næsten 1000 kr. på en kjole.🙈Jeg bliver aldrig rig.

 

  • Apropos ikke at blive rig, så har jeg tjekket min årsopgørelse. Selv om jeg har gjort mig umag med at forstå det der skide skattekort i 2018, så skylder jeg stadig skat 230 kr. Well, måske i 2019 så.

 

  • Jeg vågnede med en følelse af tristhed i dag. Jeg besluttede derfor at forkæle mig selv med lækker morgenmad. Pandekagerne smagte godt, men de hjalp ikke på trisheden. 🤷🏻‍♀️

 

 

BARE KALD MIG LORELAI #14

Please follow and like me:
Tagget , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *