ARBEJDSLØSHED OG STRESS

 

ARBEJDSLØS

Jeg sygemeldte mig fra mit daværende arbejde sidste år i december. Jeg kunne mærke at jeg var nået grænsen for, hvad jeg kunne holde til.

Jeg vidste at hvis jeg trak den meget længere ville den stress der havde ramt mig, sætte sig så fast i min krop at det ville blive en sej kamp at slippe af med den igen. Det hele skyldtes en lang proces, som jeg ikke føler for at komme ind på.

Efter min sygemelding var jeg arbejdsløs og skulle ud på arbejdsmarkedet igen. Siden 1. maj har jeg gået til en del jobsamtaler og i oktober gav det så pote. Jeg blev ansat i et barselsvikariat i en privat institution.

 

 

STRESS

I hele den proces det var at forlade min forrige arbejdsplads, der brugte jeg meget energi på at fastholde mig selv i, at jeg stadig var en dygtig fagperson. Jeg skulle bare ud af min stress.

Hvad jeg dog har måtte indse er, at jeg aldrig fik bearbejdet den personlige del af årsagen til min stress. Jeg lagde ganske enkelt ikke mærke til, hvor påvirket jeg var på et helt menneskeligt plan, før nu.

 

Det er så her jeg står nu. Jeg skal nu igang med at løsne op for alle de knuder mit sind har slået. De af jer der selv har været ramt af stress, kender måske frustrationerne det medføre, fordi man ikke rigtig ved hvor dælen man skal starte henne.

Derfor har jeg valgt at have fokus på nuet, fordi det er det min krop kan rumme lige nu.

Jeg planlægger ikke rigtig ud i fremtiden. Den ene dag kan jeg nemlig have det ganske okay og den næste vil jeg helst bare ligge i fosterstilling på sofaen og glo tv uden at nogen forlanger noget af mig.

Så jeg forsøger, at give mig selv plads til at være i processen, mens jeg også har fokus på ikke at synke ned i selvynk.

 

Please follow and like me:
Posted in Personligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *