3 TING I MIT HJEM OG DERES BETYDNING

Jeg er ikke rigtig en person, som binder minder op på ting.

Min mor har nogen gange fået ticks af mig, fordi jeg har kunnet kasserer ting, som hun synes jeg burde gemme for mindets skyld. Jeg er bare ikke den type.

Jeg er nok i virkeligheden lidt atypisk kvinde på det punkt? Det har jeg egentlig aldrig tænkt over før.

Nå, men hvorom alting er så har jeg dog stadig ting i mit hjem som betyder noget for mig. De tre ting deler jeg med jer i dag, hvor jeg skal dele tre ting i mit hjem og deres betydning. 

 

 

DEN GAMLE GYNGESTOL

Jeg har overtaget denne gyngestol fra min mor. Den har en fin historie med sig, som gør det ekstra fin.

Min mor købte nemlig denne gyngestol til min mormor for sin første løn, da hun var 15 år. Den havde stået rigtig mange år i min mormors hjem, men på et tidspunkt fik min mor den hjem til sig.

Så vidt jeg husker så har den altid stået i mit barndomshjem. Vi havde den og stå i vores stue og jeg har siddet og gynget i den mange gange som barn. 🙂

Nu står den hos mig og jeg er virkelig glad for den! Hvem ved; en dag går den måske videre til mit barn.

 

3 TING I MIT HJEM OG DERES BETYDNING

 

 

 

MIN STUDENTERHUE

Min studenterhue ligger på en hylde i mit bogskab. I mange år havde jeg den ikke fremme, men nu hvor jeg igen bor for mig selv, så har den fået en plads igen.

Min studenterhue er en påmindelse til mig selv om, at jeg kan hvad jeg vil. Hvis jeg sætter mig noget for og knokler for det, ja så lykkes det også.

Jeg har aldrig været super stærk i skolen, men jeg valgte alligevel, at jeg ville have en HHX inden jeg skulle videre ud i verden. Da jeg startede på handelsskolen satte jeg et mål der hed, at jeg skulle forlade handelsskolen med et gennemsnit på minimum 7,5 (på den gamle skala). Jeg blev student med et gennemsnit på 7,6.

Så min studenterhue er symbol på min personlige sejr.

 

3 TING I MIT HJEM OG DERES BETYDNING

 

 

 

MIT CITAT BILLEDE

Jeg har faktisk fået det her billede i fredags. Min veninde Stine har lavet det til mig og det var en del af min fødselsdagsgave fra hende og Sara.

Stine har introduceret mig for bandet Shinedown og dette citat kommer fra en af mine yndlingssange. Det var faktisk den første sang som jeg rigtig forelskede mig i af Shinedowns.

Stine ved præcis hvor meget det her citat betyder for mig, så jeg blev virkelig virkelig rørt over at hun havde lavet det til mig.

Det er nok en af de bedste fødselsdagsgaver jeg nogensinde har fået! <3

 

3 TING I MIT HJEM OG DERES BETYDNING

Please follow and like me:
Udgivet i Udfordring.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *